'Den højeste straf' nomineret i Amsterdam

Den højeste straf' nomineret i
Amsterdam29.11.2000
Tirsdag aften, den 28.
november, blev Tómas Gislason og Peter Bech Films 'Den højeste straf'
sammen med to andre film nomineret til den ærefulde 'VPRO Joris Ivens
Award' ved Den Internationale Dokumentarfilmfestival i Amsterdam, IDFA,
der anses for verdens mest prestigefulde festival for
dokumentarfilm.'Den højeste straf' følger den tidligere DKP'er Ole
Sohns efterforskningsarbejde i Stalin-tidens arkiver med optrevlingen af
sporene efter den danske kommunistleder Arne Munch-Petersen, der forsvandt
i Sovjetunionen i 1937.Hvert år udvælges til festivalens
hovedkonkurrence 25 film ud af omkring 1500 internationale dokumentarfilm.
Et udvalg, der ifølge IDFA giver et fingerpeg om situationen indenfor den
internationale dokumentarfilms verden. Vinderen af Joris Ivens Prisen
udpeges den 30. november klokken 20.30. Den internationalt sammensatte
jury har desuden mulighed for at tildele endnu en pris, den såkaldte
Special Jury Award.
For yderligere
oplysninger kontakt Det Danske Filminstituts koordinatorer for kort- og
dokumentarfilm Anne Marie Kürstein (4041 4697) og Annette Lønvang (2342
5069), som begge er i Amsterdam.
IDFA: http://www.idfa.nl/festival/idfa_blauw.htmlDen
højeste straf: http://www.dfi.dk/dfi/english/shortfilms/maximum.html