"Det er en sand hjem-ud-hjem oplevelse at stå her i dag, her i Danmark – udskidt af kalkvand, som den svenske overlæge Stig Helmer indædt konstaterer i Lars von Triers geniale venstrehåndsarbejde 'Riget'.
Dette arrangement er jo en slags tvillinge-fest, et dobbelt farvel-og-goddag party. Bille & Leona har forladt ringen og konsulent-trummerummen, og Munch-Fals & Palmquist har længe stået og hyperventileret i omklædningsrummet. Nu er det endelig vores tur!
Faktisk havde Mikkel og jeg vores første fælles ilddåb allerede den 8. juni i en paneldebat på Fiktionsdagen her i Cinemateket. Scenen var sat, Per Juul Carlsen var kaldt til huse for at moderere slagets gang – og holde ro og orden, såfremt 'de nye' hæmningsløst ville afsløre kommende konsulenthemmeligheder foran to fulde biografsale. Til Ib Tardinis store fortrydelse og skuffelse skete der ikke en skid. Ingen af 'de nye' tog bladet fra munden og råbte iltre slagord, rød front og flere socialistiske film skrevet, instrueret og produceret af alle mine venner. Det var fandme for slapt! lød det. Til min store forundring klappede publikum begejstret over kritikken, i hvert fald i den sal, hvor vi sad, nu for alvor med ryggen mod muren. Følelsen af en alt for tidlig upopularitet – og dem imod os – lå lige for.
Dansk jävlar, tænkte jeg nu indædt og i stor sympati med Stig Helmer. Hvorfor var jeg ikke blevet i det kultiverede Stockholm, hvor folk i det mindste taler pænt – og lader, som om de kan lide hinanden? Og siden tænkte jeg: Skal Filminstituttet og dets åremålsansatte håndlangere diktere en entydig retning for dansk films fremtid? Er det en konsulents opgave? Er det det, branchen vil, når det kommer til stykket? Og bliver alting bedre af det? Jeg tror det ikke!
Dansk film har i flere år haft den fælles luksus at bade i succes, både på hjemmebane og i det store udland. Nå ja, der har været en krise her og et dødvande der, men alt i alt har den rød-hvide filmfane vajet højt og flot, og det hele kulminerede i et forrygende festfyrværkeri i 2011 og 2012 med Vinterberg & Bier, Cannes & Oscar, Bafta & European Film Award.
Vi står nu og skuer ud over 2015 og en fremtid, hvor det, der fungerede i går, ikke altid fungerer på samme magiske måde i dag – og givetvis heller ikke i morgen. Som Scorsese skrev til sin datter i et åbent brev på Indiewire, så står filmkunsten og filmbranchen ved en skillevej. Trods det ser Scorsese lyst på fremtiden, fordi det for første gang i filmkunstens historie også er muligt at producere film for meget få penge. Men som han fortsætter: Det er ikke de nye tekniske muligheder og værktøjer, der skaber filmen – det er dig der skaber filmen – og der er ingen short cuts.
Det er mit ønske at føre en åben, nysgerrig og lyttende dialog med jer og i fællesskab udfordre den kreative proces og de muligheder, der også ligger i begrænsningens kunst. Og her tænker jeg ikke på budgetter og penge, men på at udfordre vanetænkningen og inspirere til et kreativt mindset, der graver et spadestik dybere for at finde nye løsninger. Det er mit ønske at støtte både det etablerede og det nye talent, der har passion og vilje!
Min ambition er: At støtte film med aktualitet og nødvendighed. Film, der glimrer ved stærke historier og karakterer, et overraskende plot og en forrygende blanding af fornuft og følelse. Film, som publikum i Danmark og verden over elsker! Og det er min ambition at støtte film, der satser i en ny og anderledes retning. Film, der ser omverdenen ud fra et overraskende og måske foruroligende perspektiv. Der behøver ikke alene være koncept og intellekt i et sådan projekt – hjerte og humor sprænger ofte de største grænser.
At være direktør for Nordisk Film & TV Fond og dramabestiller for SVT har været spændende udfordringer, hvor opgaven var at støtte de bedste projekter, i forhold til enten et nordisk distributionsperspektiv eller et nationalt public service-repertoire.
I jobbet som spillefilmkonsulent ser jeg meget frem til at skulle sænke blikket, så at sige, og gå i dybden. Jeg ser frem til at møde jer og jeres projekter fra en tidlig begyndelse og, hen over tid, se visionerne udvikle sig til en færdig film.
Og i øvrigt er jeg enig med Scorsese: Det er dig, der skaber filmen – og der er ingen short cuts!"