Det arabiske initiativ

Billede til artiklen Det arabiske initiativ
Dialog med Mellemøsten? Efter danske flag og ambassader blev sat i brænd i flere arabiske lande blev Jakob Skovgaard-Petersens opgave at skabe en dialog mellem Danmark og Mellemøsten ikke just nemmere. Udstationeret ved Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo må Skovgaard-Petersen prøve med uortodokse tilgange til problemerne for at kunne opnå resultater. I Lotte Mik-Meyers "Det arabiske initiativ" får vi indsigt i både hans professionelle virke og private udfordringer.

I et interview med FILMupdate TEMA udtaler Lotte Mik-Meyers: "Filmen udspringer af en lyst til at undersøge, hvad der sker, når en akademiker slippes løs i verdenssamfundet. Jakob er religionshistoriker med speciale i islam og har på mange måder en klassisk dannelse, som jeg tror, vi har brug for i Danmark i dag. Jeg ville se, hvad der sker, når han møder verden og prøver at skabe dialog."

I forbindelse med filmvisningen er det muligt at komme i dialog med filmens instruktør og hovedperson. Der vil finde en debat sted om de udfordringer Dialoginstituttet fortsat står overfor, og hvordan de kulturelle kløfter kan overskrides. Øvrige deltagere er Lilian Munk Rösing, anmelder på Politiken og Information & lektor på Litteraturvidenskab, KU samt Erik Bjergager, Chefredaktør på Kristeligt Dagblad.

Filmen vises i Cinemateket torsdag den 13. november.
Det arabiske initiativ
Debat: Det Arabiske Initiativ

Læs hele Lotte Mik-Meyers interview 'Det komplekse og de klassiske dyder' i FILMupdate TEMA