Det Danske Filminstitut på BogForum

20. november
2003
Det Danske Filminstitut
er repræsenteret på årets BogForum i København fra fredag den 21. til
søndag den 23. november. Det er tolvte gang, at denne årlige litterære
begivenhed i Danmark løber af stablen.
Det Danske Filminstitut har en omfattende distribution af film og
publikationer, som man kan få en introduktion til på Filminstituttets
stand. Filminstituttets distributionskatalog indeholder ca.
1.800 kort-, dokumentar- og spillefilm på video eller dvd til
undervisning, oplysning og underholdning for alle aldre - film, som den
danske befolkning gratis kan låne på folkebibliotekerne.
På BogForum kan man også møde Cinematekets Bog- & Videohandel, der
til dagligt ligger i Det Danske Filminstitut, Gothersgade. Det er en
specialbutik, der specialiserer sig i bøger om film og sælger film på vhs
og dvd. Boghandelen, der henvender sig til det private marked, vil på
BogForum demonstrere sin nye netforretning og har bøger, video og dvd med
på Det Danske Filminstituts stand.
Det Danske Filminstituts distributionskatalog: www.katalog.dfi.dk
Cinematekets Bog- & Videohandel, netforretning: www.shop.dfi.dkBogForum 2003: www.bogforum2003.dk/
Yderligere oplysninger:
Det Danske Filminstitut Lars Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk