Det handler om vores fælles menneskelighed

INTERVIEW. Livet i eksil løber som en rød tråd gennem Mahdi Fleifels film, fra "A World Not Ours" til Cannes-aktuelle "A Drowning Man". Dengang som nu er det ikke politik, men den menneskelige nerve, der interesserer den dansk-palæstinensiske instruktør.

"Jeg holdt op med at læse nyheder i 2003 under invasionen af Irak. Jeg tog den beslutning, fordi det gav mig ondt i maven," fortæller Mahdi Fleifel.

Jeg laver ikke film om flygtninge, bare fordi alle taler om det. Jeg gør det, fordi jeg selv er flygtning – selv om jeg er så privilegeret, at jeg kan rejse frit i verden.

For den dansk-palæstinensiske instruktør har den politiske vinkel aldrig været hans ærinde, selv om hans film rammer lige ind i et højaktuelt tema: livet som flygtning på grænsen til Europa.

"A Drowning Man", der er udtaget til Cannes Festivalens kortfilmkonkurrence, er ingen undtagelse. Den 15 minutter lange fiktionsfilm tager os med til Athen, hvor vi følger en fortabt ung mand, der kæmper for at overleve i en farefuld verden.

Fleifel, der er filmskoleuddannet i England, vandt sidste år en Sølvbjørn i Berlin for sin korte dokumentarfilm "A Man Returned". Filmen foregår i den samme palæstinensiske flygtningelejr i Libanon, hvor instruktøren selv tilbragte sine tidlige barndomsår, inden turen gik til Danmark. Ain el-Helweh danner også afsæt for "Xenos" (2014) og instruktørens roste debutfilm "A World Not Ours" (2012), hvor Fleifel skildrer livet i lejren gennem gamle familiefilm blandet med nye optagelser fra sine mange besøg hos bedstefaren, onklen og ungdomsvennen.

"Da jeg filmede 'A World Not Ours' i 2010, var det lige, inden oprøret i Syrien startede. Siden er flygtningesituationen eksploderet. Men jeg laver ikke film om flygtninge, bare fordi alle taler om det. Jeg gør det, fordi jeg selv er flygtning – selv om jeg er så privilegeret, at jeg kan rejse frit i verden. Men min bedstefar er stadig flygtning og har været det i snart 70 år. Så det er en del af mig. På den måde prøver jeg at fortælle min egen historie."

"Det er menneskeligheden, der interesserer mig. At flygtningene lever under betingelser, der er resultat af politiske forhold, det må folk selv tænke over. Men det er ikke det, der er mit udgangspunkt."

A-Man-Returned_450_2
"A Man Returned" (2016) af Mahdi Fleifel.

Fire års samarbejde bærer frugt

"A Drowning Man" er Fleifels første fiktionsfilm siden filmskolen i 2009, hvor han blev uddannet som fiktionsinstruktør. Filmen er produceret fra dansk side af Signe Byrge Sørensen fra Final Cut for Real.

Fleifel og hans engelske producer Patrick Campbell lærte Byrge Sørensen at kende efter at være stødt ind i hinanden på utallige festivaler i 2012-13, hvor både "A World Not Ours" og "The Act of Killing", produceret af Byrge Sørensen, var inviteret.

I 2013 begyndte de sammen at arbejde på en spillefilm med titlen "Men in the Sun", og som et led i udviklingen skabte de kortfilmen "A Drowning Man" med samme grundfortælling om unge palæstinensiske flygtninge, der bliver fanget i limbo i Athen i deres forsøg på at komme til det forjættede Europa. De samme locations og karakterer er med i kortfilmen. Holdet brugte også optagelserne til at afprøve Fleifels idé om at arbejde med rigtige flygtninge i rollerne.

"For mig er Final Cut for Real det bedste sted i Danmark at lave film," siger Fleifel.

"Jeg oplever, at vi har en fælles forståelse for, hvordan vi arbejder med film. Signe har brugt år på at lave Joshua Oppenheimers dokumentarer. Det er bevis på en tålmodighed, et engagement og en helt særlig arbejdsmoral. At vi skal lave noget, der er tidløst. Selvfølgelig må det gerne underholde, og selvfølgelig er det fedt, hvis det kan tjene penge, men det er ikke drivkraften."

"Jeg oplever også, at hun og selskabet tænker kreativt i produktionen. At de tilpasser sig den proces, der er på spil. For eksempel er min metode, at jeg arbejder med ikke-professionelle skuespillere, filmer kronologisk og tager mig tid til at revidere materialet undervejs. Det er fedt at se, at vores arbejde efter fire år nu endelig bærer frugt."

AWorldNotOurs
"A World Not Ours" (2012) af Mahdi Fleifel.

At digte videre på virkeligheden

Metoden med at få virkelige flygtninge til at medvirke i kortfilmen og senere spillefilmen hænger sammen med Fleifels erfaring fra sine dokumentarfilm.

"Efter filmskolen var det befriende at opdage dokumentaren. På filmskolen oplevede jeg det hele som ret rigid – man skriver et manus, så caster man, så øver man, og så filmer man. Med dokumentaren kunne jeg bevare det naturlige. Jeg skulle ikke prøve at få det til at ligene rigtigt liv, for det var jo helt almindelige mennesker."

"Den naturlighed vil jeg gerne have med i fiktionen. Samtidig kan man i fiktionen selv bestemme, hvordan man filmer det. Man kan bestemme, hvor tæt man vil være, fokusere på lyddesign, skabe en intimitet ved brug af bestemte linser. En slags poetisk virkelighed, hvor man kan digte videre som instruktør. Jeg vil gerne have, at det føles vibrerende og levende – som om det, der sker, bare sker lige nu og her."

Og det gør ikke noget, hvis vi som publikum får os en lille mavepuster, når vi i Fleifels film får lov at komme helt tæt på de skæbner, der er hårdere ramt end de fleste.

"Man må gerne tage hjem med en følelse af empati for de her mennesker. Mennesker med drømme og håb. Som har det samme åndedræt som du og jeg. At de ikke har papirer og kommer fra andre kulturer, det er sekundært."

"Lige meget hvor meget håbløshed der er i en historie, så skal der være et lille håb. Ellers synes jeg ikke, at den er troværdig. Hvor der er liv, er der håb. Det er et valg, man tager, hvordan man vil se på verden og på menneskeheden."


Mere om filmen

"A Drowning Man" er produceret af Final Cut for Real ved Signe Byrge Sørensen og engelske Nakba FilmWorks ved Patrick Campbell. Michael Aaglund har klippet, og Vasco Viana har fotograferet. Filmen har modtaget udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut ved Cecilia Lidin.

Mahdi Fleifels spillefilmprojekt "Men in the Sun" er i udvikling.

"A Drowning Man" er udtaget til Cannes Festivalens kortfilmkonkurrence, hvor den dyster med otte andre kortfilm om Guldpalmen. Festivalen løber 17.-28. maj. Se mere på festival-cannes.com