Det personlige stof

Billede til artiklen Det personlige stofInstruktørerne Heidi Maria Faisst og Morten Giese tager begge udgangspunkt i personlige problemstillinger i deres film. På et seminar om det personlige stof under Det Danske Filminstituts seminar RESPEKT for barndommen fortalte de om deres arbejdsmetoder.

Af Eva Novrup Redvall

Det handler om de personlige smertepunkter i livet. Så meget kan instruktørerne Heidi Maria Faisst og Morten Giese blive enige om, men når det gælder om at finde ind til de smertepunkter, går de til gengæld meget forskelligt til værks. Mens Heidi Maria Faisst tidligt forsøger at formulere en kerne som præmis for sine film og så holde alt i processen op imod den, prøver Morten Giese at holde sin historie åben så længe som muligt. Begge søger en form for sandhed i deres film, og som de fortalte i samtale med filmkonsulent Thomas Krag, er det en hård proces, som kræver både tid og tillid.

Smertepunkterne i livet

Billede til artiklen Det personlige stof

Liv (framegrab)

Seminaret åbnede med et klip fra Heidi Maria Faissts intense New Danish Screen-film "Liv". Den skildrer en dramatisk juleaften, hvor en træt teenagemor har besluttet at aflyse julen. Hendes datter Liv insisterer imidlertid på traditionerne og gør klar til familiefest, men det bliver en alt andet end hyggelig aften, da moren tager en kollega med hjem, som skaber konflikt mellem mor og datter.

"Jeg er meget optaget af relationerne mellem børn og voksne, specielt mellem børn og forældre," fortalte Heidi Maria Faisst på seminaret, hvor hun understregede, at selv om udgangspunktet for hendes film er personligt, er alt bestemt ikke selvoplevet. "Jeg får altid spørgsmålet: Hvad siger din mor til dine film? Men så personligt er det jo ikke. På Filmskolen var der en, der sagde, at jeg skal fortælle om det, jeg ved noget om: