Instruktør Kaspar Munk har et særligt øje for den skrøbelige overgang, unge passerer når de bliver voksne.
Sidste år modtog hans ungdomsfilm "Hold om mig" prisen for bedste debutspillefilm i på den store internationale filmfestival i Rom. Kaspar Munks nye spillefilmprojekt "You & Me Forever", der kredser om venskaber i teenagetiden, har netop modtaget produktionsstøtte og forventes at få biografpremiere i 2012.
På Filmstriben kan man se to af Kaspar Munks tidlige kortfilm fra Super16-uddannelsen:
En lille død
Danmark, 2005, 11 min.
Kaspar Munks midtvejsfilm fra Super16
Se filmen
Christian og bedstevennen Jesper bliver inviteret hjem til den ældre Janus. I huset møder de en fremmed og mystisk verden. Det bliver en overvældende oplevelse for Christian – et afgørende skridt mod puberteten.
Forsvunden
Danmark, 2006, 28 min.
Kaspar Munks afgangsfilm fra Super16
Se filmen
Christine slår op med sin kæreste, Martin, lige før de skal af sted på lejrskole. Hun ønsker ikke at deltage, hun ønsker at forsvinde. Mens de er på lejrskolen trækker Christine sig mere og mere ind i sig selv – og væk fra de andre. En uventet voldsom oplevelse i skoven – og dens konsekvenser – hjælper Christine til fuldstændig at ændre sin selvopfattelse.