Det gamle Dogma95 skabte ikke alene stor international interesse for dansk film. Det gav også selvtillid i den danske filmbranche, det trak et bredt dansk publikum i biografen til den type film, der normalt får prædikatet "smalle", og det gav noget, der lignede en fælles vision.
Her, godt 15 år senere, er der bred enighed om, at noget er galt i dansk film. Der tales om krise, om mangel på visioner og endda om angst. Der er brug for et redskab, der kan trække dansk film i nye retninger. Det er, med andre ord, tid til at lancere et nyt dogme.
Her er et bud, endda hele ti af slagsen. Det er ikke en kunstnerisk vision eller en kunstnerisk reaktion, som de oprindelige dogmebrødres 10 bud, men snarere en dansk filmanmelders 10 kæpheste. Under alle omstændigheder er det Dogme2011:
-
Slip fantasien løs. (hvor er science fiction og fantasy i dansk film?)
-
Skab et univers og stol på det. Lad være med at være typisk dansk, dvs. trække i land og ødelægge det hele med tyk selvironi.
-
Lad dig ikke tyrannisere af publikum. Det danske biografpublikum er illoyalt og utilregneligt. Det er nyttesløst af lefle.
-
Gør som FC Barcelona – stol på egne evner. Tro på at det, du skaber efter dit eget hoved, er stærkt nok til at trække folk i biografen.
-
Lad være med at pive. Vær glad for de penge, du har, og forsøg at være så kreativ som muligt med dine begrænsede midler.
-
Når valget står mellem at gøre det nye eller det, du kender, så gør det nye.
-
Folkekomedien må ikke være et sikkerhedsnet – ej heller en sovepude.
-
Undgå vanetænkning. Hvis det danske biografpublikum vænner sig til at blive udfordret, vil rammerne for dansk film samtidig blive større – og det vil blive nemmere at lave film.
-
Frygt ikke medierne – udnyt dem.
-
Skid på genrer og konventioner – og dogmer. Anerkend ingen grænser. Lad genrerne støde sammen.
