Dokumentarfilm for søskende

RAMASJANG. Fra den 21. februar og ugen ud kan du se fire dokumentarfilm om, hvad det vil sige at have søskende på godt og ondt.

I uge 8 sætter DR Ramasjang fokus på, hvad det vil sige at have en bror eller en søster. Hvad det vil sige at få en ny eller miste en, der flytter hjemmefra. Hvordan det føles, når ens søster er syg eller ens brødre bare er irriterende.

"Det har været vigtigt for os, at de fire film ikke skulle problematisere det at være søskende, men derimod vise universelle træk ved søskendeforhold," fortalte filmkonsulent Dorte Høeg Brask, der har støttet filmene, i forbindelse med premieren på BUSTER sidste år.

Læs mere om tankerne bag serien: Måske er jeg ikke den perfekte storesøster…

På Ramasjang

De fire søskendefilm vises på DR Ramasjang fra den 21. februar kl. 18.30.

  • "Lige midt imellem" af Laila Hodell den 21. feb.
  • "Jennis storesøster" af Max Kestner den 22. feb.
  • "Mig og min tvilling" af Mikala Krogh den 23. feb.
  • "Mig uden dig" af Aage Rais-Nordentoft 24. feb.

Filmene vises også den efterfølgende weekend på Ramasjang og i marts på DR1.

Fra den 27. februar kan de fire dokumentarfilm også opleves på Filmstriben.dk.

Serien er produceret af Bodil Cold-Ravnkilde, Henrik Underbjerg og Stefan Frost for Radiator Film med støtte fra Det Danske Filminstitut og DR.