DOX:LAB får premiere i Cinemateket

12 talenter fra Norden + 12 talenter fra 3. verdenslande = DOX:LAB. Cinemateket viser nu 11 film fra DOX:LAB i samarbejde med CPH:DOX og My World Images.

I november 2009 mødtes 24 unge filmskabere til det internationale talentudviklingsprogram DOX:LAB. 12 nordiske talenter blev parret med 12 talenter fra 3. verdenslande, og det er der nu kommet 11 film ud, som kan ses i Cinemateket fra den 4. september.

DOX:LAB er støttet af Det Danske Filminstitut, og workshoppen i november blev afholdt i samarbejde med Det Danske Filminstitut, Filmværksted og Den Danske Filmskole. Hvert team blev tildelt 40.000 kroner til en filmproduktion, og filmene skulle optages i et ikke-nordisk land.

Filmene handler om alt fra hellige dværge i Fillipinerne til ensomhed i Uganda.

De 11 DOX:LAB-film:

  • "Son of God" af Michael Noer (DK) og Khvan de la Cruz (Fillipinerne)
  • "Hudas Hudas" af Frosti Runolfsson (Island) og John Torres (Fillipinerne)
  • "Balangay" af Robin Färdig (Sverige) og Sherad Anthony Sanchez (Fillipinerne)
  • "5 Beats Before Death" af Thu Thu Shein (Burma) og Katrine Philp (DK)
  • "Chips and Liver Girls" af Caroline Kamya (Uganda) og Boris Bertram (DK)
  • "My World" af Zero Lin (Kina) og Ada Bligaard Søby (DK)
  • "Dragon Beach" af Aada Niilola (Finland) og Wai Mar Nyunt (Burma)
  • "One is the Loneliest Number" af Gan Chao (Kina) og Anna María Helgadóttir (DK)
  • "From Palestine With Love" af Mahasen Nasser-Eldin (Palæstina) og Camilla Magid (DK)
  • "Je t'aime infiniment" af Corine Shawi (Libanon) og Nikolaj Larsen (DK)
  • "Memory" af Yves Montand (Rwanda) og Iris Olsson (Finland)

Se hele programmet for My World Images, hvor DOX:LAB-filmene indgår. 

Tags: