Eksperimentet som konkurrence

Odense Film Festival hylder filmeksperimentet med ny kreativ konkurrence. På PlayOFF har deltagerne 48 timer til at skabe et værk. Hvor og hvordan det kommer til verden, er der ingen regler for.

PlayOFF løber af stablen den 20.-22. august 2010 som optakt til Odense Internationale Film Festival 2010.

Det er muligt for alle - uanset alder, nationalitet, uddannelse og teknisk viden - at tilmelde sig PlayOFF. Eneste krav er, at man har en historie at fortælle. Tilmeldingen er åben frem til 13. august. Den bedste film bliver vist på Odense Film Festival og modtager desuden en pris på 1000 Euro.

Bemærk at der kun er plads til 100 deltagere i konkurrencen.

Den 20. august 2010 offentliggøres det tema, som alle filmene skal forholde sig til. Deltagerne har herefter 48 timer til at lave en film på tre minutter og up-loade den til OFF10s YouTube kanal. Der er ingen tekniske krav. Alt er tilladt lige fra mobiltelefoner til professionelt udstyr, og deltagerne kan befinde sig hvor i verden, de har lyst til.

De deltagende film vil blive bedømt af en jury ledet af Mikkel Munch-Fals. Vinderne af PlayOFF offentliggøres ved den store OFF10 prisfest den 27. august 2010 i Odense, Danmark

Læs mere om PlayOFF og tilmelding 

OFF10s YouTube kanal