En filmanmelder i maven?

Hvordan skriver man en god filmanmeldelse? Hvad er ingredienserne i en filmanmeldelse? Et nyt undervisningsmateriale tager skoleeleverne med ind i anmelderens værksted.

Materialet behandler bl.a. filmanmeldelsens historie, form og ingredienser, og der er forslag til aktiv inddragelse af filmanmeldelsen i en række fag. Materialet henvender sig primært til elever fra 6. til 10. klasse.

Undervisningsmaterialet er skrevet af Liselotte Michelsen, der i mange år har arbejdet som filmanmelder ved bl.a. Information og Politiken. Derudover står hun bag en lang række undervisningsmaterialer for DFI.

Hent materialet gratis på Filminstituttets hjemmeside.

Tags: