En fremmed blomst i den danske flora

Nanna Frank Møllers "Let's Be Together" er en identitetsfortælling om en dreng, der skal finde sit fodfæste mellem dreng og pige og mellem Danmark og Brasilien.

Billede til artiklen En fremmed blomst i den danske flora

"Let's be together".

Af Sophie Engberg Sonne

Hairon bor i et gennemsnitligt dansk parcelhus i en gennemsnitlig jysk provinsby. Men der er intet gennemsnitligt over Hairon. Det ses allerede i filmens første billede, hvor den brasilianske dreng - på én gang sej og sårbar - står foran spejlet på badeværelset og tømmer en dåse hårspray ud i sit stylede hår. Hans læber glimter af lyserød lipgloss, og han bevæger sine lange arme feminint og elegant. Hairon er ikke nogen helt almindelig dreng, det er tydeligt både for ham selv og for hans omgivelser. Ikke mindst, da han en dag er med sin stedfar ude at fiske. Hairon ser temmelig besynderlig ud, som han står der i vadebukser og fiskeudstyr og tigger sin far om at få et par Dior-solbriller til over to tusinde kroner. Hvortil hans far trækker på smilebåndet og siger: "Nogle gange så synes jeg ikke, du lever i virkeligheden."

Hairons historie er blevet til filmen "Let