Vores kære kollega, filmmennesket og legekammeraten Ulrich Breuning, er gået bort.
Det er svært at forstå, for i Ulrich buldrede en ufattelig ild, og han var vitterligt et af de mest levende mennesker, jeg har mødt på min vej. Ulrich var altid veloplagt, smittende i sit engagement og en gudsbenådet grinebider. Han var en kæmpe kapacitet og afholdt i hele branchen.
Ulrich var i en årrække børnefilmkonsulent med blandt andet ’Gummi Tarzan’ på samvittigheden. Han var en kæmpe drivkraft i Det Danske Filmakademi, en elsket lærer på Filmskolen, ildsjæl bag utallige vigtige branchebegivenheder, festivaler og meget andet.
Jeg havde selv glæden af, at have Ulrich som konsulent på spillefilmen ’Max Pinlig’, hvor jeg oplevede ham som en begavet holdspiller med skarpe betragtninger.
Ulrich var filmelskernes mand. Ingen kunne som Ulrich involvere og engagere publikum, når der skulle snakkes om film. Alles oplevelser var vigtige for Ulrich; man følte sig set og hørt i hans nærvær. Og så var Ulrich en rigtig gentleman. Altid velklædt, høflig og generøs med komplimenter.
Men først og fremmest var Ulrich Judiths mand. Ulrich kunne stråle som en nyforelsket sammen med sin livsledsagerske. Det har været både inspirerende og misundelsesvækkende at følge Ulrich og Judith i deres mange fælles projekter, men især i skabelsen af deres største livsværk – familien. Ulrich var familiemenneske med stor F og havde det bedst, når børn og børnebørn var med på job.
Vi kommer til at savne Ulrich så helt enormt, men vi kan glæde os over, at næste generationer er repræsenteret i branchen, og at ilden fra Ulrich brænder videre.
Æret være hans minde.