En markedsandel på 61 %

STATISTIK. Mange danskerne har benyttet efterårsferien til at gå i biografen. 483.000 af dem har indløst billet til en dansk film, hvilket giver en markedsandel for dansk film på hele 61 %.

Det er især to danske, der har trukket danskerne ind i biografmørket. "Far til fire – tilbage til naturen" er den bedst sælgende film og har på elleve dage solgt 265.000 billetter. "Klassefesten" er feriens næst mest populære film med 154.000 solgte billetter.

Det samlede danske salg i efterårsferien endte på 483.000 billetter, hvilket giver en markedsandel på hele 61 %. Den samlede markedsandel for danske film i 2011 indtil nu ligger på 29 %. Markedsandelen for dansk film i 2010 var 22 %.

Danske billetter i efterårsferien

Far til Fire - Tilbage til naturen 264.908
Klassefesten 153.920
Ronal Barbaren 31.634
Dirch 19.609
Bora Bora 4.288
Ambassadøren 4.226
Svend 2.935
Værelse 304* 1.321
Orla Frøsnapper 219
Total 483.060

* premiere den 20. oktober.

 

Aktuelt billetsalg for danske film