Udenlandske tv-seere er vilde med danske krimiserier. Først vandt "Rejseholdet" en Emmy. Så lagde mysteriet om den myrdede skolepige Nanna Birk Larsen de britiske gader øde, da BBC4 i foråret viste "Forbrydelsen". Og nu kommer turen til "Den som dræber".
TV2’s store krimisatsning med Laura Bach, Jacob Cedergren og Lars Mikkelsen i de bærende hovedroller var allerede inden sin danske premiere i marts solgt til tv-stationer i Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Luxemburg, og lige nu viser netop BBC4 stor interesse for historien om Katrine, Schäffer og seriemorderne. Endnu en krimisucces efter den danske opskrift. Og så er der alligevel noget, som er lidt anderledes. I hvert fald hvis man skal tro en af seriens producere, Jonas Allen fra Miso Film.
"Det er en krimi, som man kender det, men samtidig har den et andet take på historien. Hvor krimier traditionelt set er Who dunnit, er ’Den som dræber" Why dunnit. Det har fra starten været vores ambition at inddrage den psykologiske dimension, og det er derfor, vi har to hovedkarakterer – den traditionelle politikommissær og en, som kan forstå de psykologiske bevæggrunde, som en seriemorder har."
Ikke vold for voldens skyld
Lige fra første afsnit har "Den som dræber" delt vandene. Nogle, blandt andet Politikens anmelder Henrik Palle, kalder serien for en sejr for dansk krimifjernsyn. Andre, deriblandt Børnerådet, mener, at den er alt for voldelig til at blive sendt klokken 20 en søndag aften.
"Det har faktisk overrasket os en del, at folk har reageret så kraftigt på "Den som dræber". Vi vidste selvfølgelig godt, at den var uhyggelig, da vi lavede den. Men det er ikke vold for voldens skyld – der er ingen blodsprøjt, gore-effekter og den slags. Vi har i stedet skabt en psykologisk uhygge, men jeg synes altså ikke, at den er mere uhyggelig end andre skandinaviske krimier." siger Jonas Allen.
Det nordiske særpræg
Miso Film har fra starten haft ambition om at give "Den som dræber" et internationalt touch, men det har også været vigtigt for alle involverede, at serien beholdt sit nordiske særpræg.
"I udlandet virker det meget bedre end at begynde at efterligne de amerikanske serier. Det skal man holde sig fra. Vi kombinerer en skandinavisk fortællestil med noget production value – for eksempel i kraft af nogle gode skuespillere, som allerede er kendte i udlandet og derfor løfter det hele lidt, og nogle instruktører, som forstår at gøre brug af genrens virkemidler. Til sammen sender det os op i den bedste liga," siger Jonas Allen og tilføjer at den MEDIA-støtte, som serien har modtaget gennem TV Broadcast-ordningen, bestemt har bidraget til det internationale præg.
"Det har betydet meget at få de penge. Med dem er vi i stand til at holde et højt niveau hele vejen rundt. Det koster nemlig penge at lave en god serie."
