Et billede siger mere end 1000 ord

KUNST. Hvad sker der, når man sætter en filminstruktør og en billedkunstner til at lave et værk sammen inspireret af hinandens erfaringer og kreative metoder? Det kan man lige nu se eksempler på i Kunstforeningen Gl. Strand i København.

Otte markante danske instruktører og billedkunstnere har parvis lavet fire værker, der nu kan opleves i Kunstforeningen Gl. Strand under overskriften FILM/KUNST.

Deltagerne i projektet er Martin de Thurah & John Kørner, Christoffer Boe & Ingvar Cronhammar, Janus Metz & Christina Hamre, Pernille Rose Grønkjær & Astrid Kruse Jensen. 

Art Moves

FILM/KUNST er en del af et treårigt projekt i Kunstforeningen Gl. Strand. ART MOVES omfatter tre udstillinger: FILM/KUNST (2011); DET POETISKE MENNESKE: Jørgen Leth & kunsten (2012); INTERAKTION: Billedkunst, musik og mode (2013). ART MOVES er støttet af Nordea Fonden.

Kunstforeningen Gl. Strand

Samarbejdet mellem filminstruktørerne og billedkunstnerne er foregået i værkstedsform, hvor ambitionen har været, at deltagerne skulle ladet sig udfordre og inspirere af hinandens billedverdener og sammen lave et nyt fælles værk.

Projektet er støtte af New Danish Screen og produceret af Fridthjof Film. Miriam Nørgaard, der har produceret filmene, fortæller:

"FILM/KUNST rummer en anden tilgang til det at skabe film. I film bliver ideen normalt udviklet gennem det skrevne ord. Manuskriptfasen er langt det største og mest benyttede værktøj i udviklingen af dansk film, som vi kender det. Men manuskriptudviklingen har sine begrænsninger. For et billede siger som bekendt mere end 1000 ord, og igennem det at udvikle historier gennem en visuel udvikling nås fortællinger, som aldrig kunne være skabt alene på papir. Det er det landskab, som vi har forsøgt at nå ind til gennem processen med FILM/KUNST.

Kill_450 Christoffer Boe & Ingvar Cronhammar

Rupture_450 Janus Metz & Christina Hamre

The-house-inside-her_450 Pernille Rose Grønkjær & Astrid Kruse Jensen

Tags: