Et liv i cyberspace / IDFA TEMA

INTERVIEW. Miri har isoleret sig i den virkelige verden, men deler generøst ud af tanker og billeder på sin internetblog. I sin afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, "Book of Miri", undersøger Katrine Philp behovet for selviscenesættelse.

Miri bor alene med sine to katte i sin etværelses lejlighed i en lille svensk forstad. Men Miri lever også et andet liv, hvor hun hver dag tager billeder af sig selv og skriver i en personlig blog på nettet. Katrine Philp valgte at lave sin afgangsfilm fra Den Danske Filmskole om Miri, fordi hun er eksempel på det behov for iscenesættelse, som mange mennesker tilsyneladende har i vores tid.

"Jeg er optaget af, hvor grænsen går mellem privat og offentligt, og hvad er det for et behov, der er for at eksponere sig selv. Hvor meget man vil synliggøre sig, og hvad man gerne vil vise," fortæller filminstruktøren Katrine Philp.

Katrine Philp valgte at filme Miri, fordi hun ser en dybde i Miris blog, som mange andre blogs ikke har. Miri skriver meget personligt og ærligt, og trangen til at ytre sig har rod i hendes ensomhed.

"Miri har ikke så mange at tale med, og derfor har hun et behov for at blive set og hørt. Hun får dækket sit sociale behov på cyberspace, hvor hun har en kæmpe omgangskreds, der læser og kommenterer hendes blog," fortæller Katrine Philp.

Miri, som er adopteret fra Korea, har ifølge Katrine Philp altid følt sig fremmed i den lille nordsvenske by, hun voksede op i. Måske derfor har hun svært ved at bryde ud af sin isolerede tilværelse.

"Den lille etværelses lejlighed med de to katte er det, hun har. Det er trygt og sikkert. Hun inviterer stort set ikke nogen ind. I lejligheden og på bloggen skaber hun sin egen verden, hvor hun kan være sig selv."

"Det handler om at være synlig og gøre opmærksom på, at vi findes. Miri siger selv, at hvis hun dør nu, hvem lægger så mærke til, at hun ikke er her længere?"

Kontrolleret iscenesættelse

På bloggen skriver Miri alt fra, hvad hun spiser til aftensmad, hvad hun får søndagen til at gå med, hvad hun har på, til mere dybtliggende problemer som f.eks. hendes forhold til sin familie. Men hvordan hænger det sammen, at Miri deler ud af sine inderste følelser til vidt fremmede personer på nettet, men er ude af stand til at møde mennesker i den virkelige verden?

"Det handler meget om kontrol," mener Katrine Philp. "På nettet har Miri fuldstændig kontrol over, hvordan hun præsenterer sig selv. Hun kan iscenesætte sig selv præcis, som hun ønsker, at andre skal se hende. Når hun møder folk i virkeligheden, kan hun ikke skjule sig på samme måde," siger Katrine Philp.

IDFA

"Book of Miri" er udtaget til Student Competition i Den Internationale Dokumentar Filmfestival i Amsterdam, som finder sted den 19. til den 29. november.

Ifølge instruktøren, blogger Miri også for at sætte sit aftryk på en verden, som hun ellers ikke føler sig som en del af.

"Miri vil gerne efterlade sig et spor. Jeg tror, at det er et eksistentielt behov, fordi livet er så flygtigt. Det handler om at være synlig og gøre opmærksom på, at vi findes. Miri siger selv, at hvis hun dør nu, hvem lægger så mærke til, at hun ikke er her længere?"

Dokumenterer sit liv

Lige siden Miri som barn lærte at tegne og skrive, har hun tegnet sig selv og skrevet dagbog helt ned til mindste detalje om, hvad hun har fået at spise og hvilket tøj, hun har haft på. Nu bruger hun bloggen.

"Det er en måde at dokumentere sit liv på. Selvfølgelig iscenesætter hun sig selv, men hun prøver samtidig at vise sig, som hun er. Hun snyder ikke – det tøj, hun fotograferer sig selv i, er det, hun har haft på den dag. Jeg tror, at det er vigtigt for hende, at billederne et vindue til hendes liv," siger Katrine Philp.

Behovet for at dokumentere sit liv og vise sig selv frem kunne for mange virke som simpel selvoptagethed.

"Det er også okay at være selvoptaget," siger instruktøren, der ikke mener, at Miris adfærd er anderledes end andre menneskers.

"Vi har alle et behov for at fortælle hinanden om de små og store problemer, vi kæmper med i hverdagen. Når to veninder mødes, taler de jo også om, hvordan de har det, og de kommenterer, hvis den ene f.eks. er blevet klippet. Det er det samme, Miri gør på nettet. Hun viser, hvordan hun ser ud den dag og fortæller, hvad hun laver."

Katrine Philp blev også tiltrukket af Miri på grund af det visuelle talent, der kommer til udtryk i hendes fotografier.

"Hun er virkelig en kunstner uden at vide det," mener Katrine Philp.

I filmen har arbejdet med de visuelle elementer, krop og rum også været vigtige for instruktøren, der inden tiden på Den Danske Filmskole studerede scenografi på Danmarks Designskole i tre år.

Leg med nærhed

I "Book of Miri" blander Katrine Philp dagbogsagtige optagelser fra opstillede kameraer med optagelser, hvor fotografen Sophia Olsson går helt tæt på med kameraet. De installerede tre kameraer i Miris lejlighed: Et i køkkenet, som hun tænder for, hver gang hun skal have noget at spise, et i klædeskabet, og et bagved hendes eget kamera, der viser hende, når hun hver dag tager billeder af sig selv.

"Vi forsøgte at liste kameraerne ind i hendes rutine og tilføje filmen følelsen af dokumentation, som hendes blog også har. Men jeg synes ikke, at man kan sige, at de optagelser er mere ærlige, end når vi er til stede. Det er to forskellige ærligheder," siger Katrine Philp.

"Der sker også noget magisk, når mennesker mødes. I de scener, hvor det lykkedes os at komme helt tæt på hende, var det som om, at hele rummet sitrede af intensitet. F.eks. synes jeg, at den scene, hvor hun ligger nede på gulvet og tager sminke på og tager billeder af sig selv, rammer noget meget sårbart og ærligt."

Gå med karakteren

For at skabe den intensitet, er det ifølge Katrine Philp vigtigt at investere tid i at skabe tillid mellem instruktøren og karakteren.

"Tillid er altafgørende, for selvfølgelig er det blottende at posere foran et kamera og vise sig selv frem. Hun legede hele tiden med sin blufærdighed og med hvor meget, hun ville vise både i forhold til sit eget kamera og vores."

Selvom Miri stiller sig foran et kamera hver dag, fandt hun det grænseoverskridende at have andre mennesker i rummet til at styre kameraet. Derfor brugte Katrine Philp og Sophia Olsson lang tid på at lege med kameraet sammen med hende.

"Vi undersøgte, hvor tæt vi kunne gå rent fysisk. Viger hun, eller vil hun være med på legen? Det handler også om at mærke sin karakter af på dagen og gribe energien, når den er der. Jeg har svært ved at filme efter en skabelon og tror mere på at gå med filmen og i karakterens retning," siger Katrine Philp.

Bollywood

Instruktøren får rig mulighed for at opleve nye perspektiver på verden i sine næste projekter. Hun er ved at forberede en researchrejse til Mumbai for at udvikle en dokumentarfilm for Bullitt Film om en dansk pige, der forsøger at starte en karriere i Bollywood. Herudover skal hun deltage i et talentudviklingsprogram under den danske dokumentarfestival CPH:DOX, DOX:LAB, hvor unge filmskabere fra hele verden skal samarbejde om at lave dokumentarfilm.

Tags: IDFA