EU-pris til dansk dokumentar

Billede til artiklen EU pris til dansk dokumentar
Lars Feldballe Petersens "Kampen om kemikalierne" er i dag fredag den 17. oktober blevet hædret med Europa-Parlamentets journalistpris 2008. Prisen uddeles til journalister, der har formået at gøre de store komplekse europæiske emner lettere forståelige.

"Kampen om kemikalierne", der havde premiere i april, følger vedtagelsen af den nye europæiske kemilov, REACH, i 2006. Filmen giver et sjældent indblik i lobbyismens mekanismer i magtens korridorer i EU: Kemiindustrien bruger enorme summer på at påvirke politikerne, miljøorganisationerne kæmper med kreative midler for miljø og sundhed, og midt i det hele står politikerne og må navigere rundt imellem modstridende interesser.

Nils Feldballe Petersen har produceret filmen for Film & TV Compagniet.

TV 2 viser "Kampen om kemikalierne" onsdag 12. november klokken 23.35.

Dansk dokumentar vinder Parlamentets nye journalistpris (pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet)
Mere om Journalistprisen