European Film Awards 2014 i Riga

PRISER. Lørdag den 13. april løber årets European Film Awards af stablen. Flere danske film og koproduktioner er nomineret. Arrangementet kan følges live via Twitter her eller ses på tv.

Danmark er stærkt repræsenteret til årets European Film Awards, der bliver uddelt lørdag aften 13. december i Riga, Letland. Det gælder både danske kortfilm og spillefilm, ligesom også to koproduktioner konkurrerer. 

! Se prisuddelingen på tv 
! Følg med på Facebook 
! Eller følg med live via Twitter nederst på siden her

Blandt de femten nominerede i kortfilmsektionen er "Hvalfjord" af Gudmundur Arnar Gudmundsson. I dokumentarsektionen er Jon Bang Carlsens "Just the Right Amount of Violence" en af seks nominerede.

Lars von Triers "Nymphomaniac Director's Cut" er nomineret i kategorien bedste europæiske film. Dertil kommer, at filmens hovedpersoner, Charlotte Gainsbourg og Stellan Skarsgård, ligeledes er nomineret til henholdsvis bedste skuespillerinde og bedste skuespiller.

Lars von Trier konkurrerer blandt andet med to danske koproduktioner om hovedprisen: polsk-danske "Ida" af Pawel Pawlikowski og svensk-danske "Force Majeure" af Ruben Östlund. De to koproduktioner er nomineret i flere kategorier.

Både "Nymphomaniac" og "Ida" er blandt de seks nominerede til People's Choice Award, der er European Film Awards' publikumspris.

Den danske producer Signe Byrge Sørensen er medlem i årets dokumentarfilmjury.

Foruden Gudmundssons bidrag er også den portugisisk/dansk/srilankanske "Taprobana" af Gabriel Abrantes nomineret i kortfilmsektionen.

Sidste år vandt Joshua Oppenheimers "The Act of Killing" for bedste dokumentarfilm, og Susanne Biers "Den skaldede frisør" vandt for bedste komedie. Hovedprisen gik til Paolo Sorrentinos "Den store skønhed". 

Liste over tidligere danske vindere af European Film Awards

Nominerede danske film

"Nymphomaniac" af Lars von Trier

 

  • European Film 2014
  • European Actress 2014: Charlotte Gainsbourg
  • European Actor 2014: Stellan Skarsgård
  • People's Choice Award

"I kærlighedens navn"/"Just the Right Amount of Violence" af Jon Bang Carlsen

 

 

  • European Documentary Film 2014

"Hvalfjord" af Gudmundur Arnar Gudmundsson

 

 

  • European Short Film 2014

 

Nominerede koproduktioner

"Ida" af Pawel Pawlikowski

 

  • European Film 2014
  • European Director 2014: Pawel Pawlikowski
  • European Actress 2014: Både Agata Kulesza og Agata Trzebuchowska
  • European Screenwriter 2014: Paweł Pawlikowski & Rebecca Lenkiewicz
  • EFA Jury Award European Cinematographer – Prix Carlo Di Palma 2014:
  • Łukasz Żal & Ryszard Lenczewski
  • People's Choice Award

"Force Majeure" (tidligere "Turist") af Ruben Östlund

 

 

  • European Film 2014
  • European Director 2014: Ruben Östlund

"Taprobana" af Gabriel Abrantes

 

 

  • European Short Film 2014

 

Du kan læse meget mere om årets festival på EFA's website.

Følg med på Twitter