European Film Awards i København

Billede til artiklen European Film Awards i København
Siden 1988 har Det Europæiske Filmakademi uddelt European Film Awards. Lørdag den 6. december rulles den røde løber ud i København, hvor den vil blive betrådt af både danske og internationale stjerner og filmfolk. For første gang uddeles Europas svar på Hollywoods Oscar i Danmark.

Alle uden invitation til prisuddelingen kan stadig følge begivenheden, hvor Mikael Bertelsen er vært, da den transmitteres live på DR2 fra kl. 20. Både "Flammen & Citronen" og "Kærlighed på film" er at finde blandt de nominerede.

Hvis man er mere til film end til kendisser, kan man nå at se de nominerede film fra den 1. december. Filmene vil blive vist i Dagmar, Grand, Empire og Cinemateket. Den Europæiske Filmuge løber frem til den 7. december, hvor vinderfilmen vises. Der afholdes ligelgedes en række events og masterclasses med Nik Powell, Ari Folman, Wim Wenders rundt om København.

European Film Awards
Cinemateket

Biografprogram:
Mandag den 1. december
Kl. 21.30 Lorna