Familien Gregersen på film

Pressemeddelelse8.
december 2003
Det Danske Filminstitut
har bevilget produktionsstøtte til filmatiseringen af Christian Kampmanns
romanserie om familien Gregersen.
"Familien Gregersen"
bliver en fire timer lang spillefilm. Med udgangspunkt i de fem
Gregersen-børn fortæller filmen om Danmark gennem tyve år fra 1954-74, en
periode hvor der blev vendt op og ned på mange ting, og hvor forsøgene med
kærlighed og sex, med partnere og familie, stod centralt.
"Familien Gregersen"
instrueres af Charlotte Sachs Bostrup efter manuskript af Ib Kastrup, og
filmen produceres af Regner Grasten Filmproduktion. Skuespillerholdet vil
blive annonceret ved et pressemøde i det nye år.
Det Danske Filminstitut
har bevilget 8,35 mio. kr. gennem 60/40-ordningen ud af filmens budget på
25 mio. kr. Optagelserne løber fra den 29. marts og 12 uger frem.
Premieren er sat til den 17. december 2004.
Foto af Christian
Kampmann: www.hammerpr.dk
For yderligere
oplysninger, kontakt venligst:
Det Danske
FilminstitutLars Feilberg, 3374 3433, larsfe@dfi.dkMarianne Moritzen, 3374
3451, mariannem@dfi.dk