"Farlige film - kun for børn" på TV2

Billede til artiklen Farlige film - kun for børn på TV2
Fire kortfilm med den fælles titel "Farlige film - kun for børn" vises på TV2 i løbet af fire weekender i oktober og november. Filmene er lavet af fire af dansk films mest lovende filminstruktører, som alle har noget på hjertet, når det kommer til film for børn og unge.

  • Martin de Thurahs moderne eventyr "Vi der blev tilbage" er den første i rækken og vises lørdag den 18.10 kl. 10:00
  • Herefter følger Anders Morgenthalers animationsfilm "Eat Shit and Die" om tre drenge, der udfører Jack-ass inspirerede stunts, lørdag den 01.11. kl. 12:10
  • Heidi Maria Faissts "Frederikke" vises søndag den 09.11 kl. 8:15. Den handler om Frederikke, der skal holde weekend hos sin mor, som ikke har tid, fordi hun har fået en ny kæreste.
  • Christina Rosendahls film "Pusling" om mobning mellem to piger, vises søndag den 16.11. kl. 8:15.

"Farlige film - kun for børn" havde premiere i september under Buster Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge.

Læs meget mere om de fire film http://www.filmupdate.dk/?p=1944