Festivalpris til "Københavnerfortolkningen"

17. november
2005
Dokumentarfilmen
"Københavnerfortolkningen" har modtaget en pris ved årets Techfilm 2005
festival i Tjekkiet.
Instruktøren Lars
Becker-Larsen deltog på festivalen og modtog Techfilm prisen 2005 for
bedste undervisningsprogram i den internationale konkurrence for
videnskabsfilm.
"Københavnerfortolkningen" omhandler kvantefysikkens omstridte
verdensbillede ud fra Niels Bohrs diskussioner med Einstein, og blev af
den internationale jury fremhævet for at formidle en væsentlig historie
med god brug af filmmediet.
Den 43. Techfilm
festival for videnskabsfilm afholdtes 7.-10. november i universitetsbyen
Hradec Králové i Tjekkiet.
"Københavnerfortolkningen" er produceret med støtte fra Det
Danske Filminstitut, DR samt Undervisnings- og
Videnskabsministeriet.
For yderligere
oplysninger:
Det Danske
FilminstitutAnne Marie Kürstein, 4041 4697, kurstein@dfi.dkLars Fiil-Jensen, 2032
8121, larsf@dfi.dk