FILM-X i Kongens Have

BØRN. FILM-X rykker deres animationsværksted ud i Kongens Have fredag den 5. og 12. juli, hvor børn og deres forældre kan komme og lave små tegnefilm.

Lav din egen animationsfilm under overskriften "En dag i parken", når FILM-X og Parkmuseerne byder velkommen i deres aktivitetspavillon til to dage med modellervoks, papir og farver. Du kan også selv lægge lyd på.

Når alle de de små film er færdige, vil de blive klippet sammen til en film, som kan ses på www.parkmuseerne.dk

Begivenheden er gratis, og egner sig til børn fra 5 år og op. Forløbet tager ca. en time og man skal bare dukke op. Der er plads til 10 deltagere af gangen.

Sted: Kongens Have ved indgangen ved hjørnet ved Gothersgade og Kronprinsessegade.
Tid: Fredag den 5. og 12. juli kl. 10-16. Start hver hele time.
Pris: Gratis
Varighed: Ca. en time
Alder: Fra 5 år. Børn skal være ledsaget af en voksen
Tilmelding: Nix – man skal bare dukke op. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

I påskeferien inviterede Filmhuset og Film-X alle interesserede børn til at lave en fælles blomster-stafet film. Hver deltager lavede en scene i filmen for derefter at give stafetten videre til den næste deltager.

Blomsterfilm