FILM#74 er online

MAGASIN. Mads Mikkelsens som Struense pryder forsiden af Filminstituttets engelsksprogede magasin FILM#74, der nu er online i anledning af filmfestivalen i Berlin.

Torsdag den. 9. februar går det løs på de røde løbere i Berlin, hvor to danske film deltager i det officielle program, nemlig Nikolaj Arcels "En kongelig affære" og Simon Stahos "Magi i luften", begge i konkurrence.

I FILM#74 fortæller Nikolaj Arcel om arbejdet med filmen, der ifølge instruktøren bygger på en af de bedste fortællinger fra Danmarkshistorien Det gør han til Per Juul Carlsen, der også forsøger at indkredse fascinationskraften i Mads Mikkelsens mange ansigter.

Kim Skotte tegner under overskriften "Den emotionelle ekstremist" et portræt af den kompromisløse danske auteur Simon Staho, hvis "Magi i luften" Skotte beskriver som "en utaktisk film, som satte sig på tværs i normalitetens spiserør".

I forlængelse af "Filmaftalen 2011-14" har Det Danske Filminstitut i disse år øget fokus på internationalt samarbejde. I FILM#74 kan læseren få et indblik i DFI's internationale arbejde med festivaler, udveksling og koproduktion.

Læs hele FILM#74 her.

pdf-logo_100
Tags: