
Sekretariatschef i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen, kaster i videoen ovenfor et blik på to historiske dokumentarfilm fra 1972: 'Homofile' og 'Følelserne er de samme'. Her oplever hun blandt andet, at LGBT-miljøet i dag er en noget mere mangfoldig størrelse:
"Vi har flyttet os meget på det område, at Danmark i dag består af en meget bredere skare af kønsidentiteter og seksuelle orienteringer – på tværs af race, klasse og etnicitet."

For Susanne Branner Jespersen giver det historiske tilbageblik også et perspektiv på LGBT-rettighederne i dag:
"Filmene viser, at vi ikke kan tage vores rettigheder for givet. Vi ved, hvor lang tid det har taget at tilkæmpe os helt basale rettigheder. I 1973 var det stadig forbudt for to mænd at danse sammen. Og vi ser i mange lande, at rettighederne godt kan risikere at blive rullet tilbage."
Se de historiske film i deres helhed på streamingsitet 'Danmark på film':