Filminstituttet har fået ny hjemmeside

DFI. Ny hjemmeside skal styrke borgernes adgang til Filminstituttets rigdom af digitaliseret indhold og kulturelle tilbud.

Filminstituttet har i denne uge relanceret dfi.dk. Hovedformålet har været at styrke borgernes adgang til Filminstituttets store rigdom af digitalt indhold og kulturtilbud  – fra de enorme ressourcer af viden i Filmdatabasen og carlthdreyer.dk over streamingsitet Danmark på film til Cinematekets mange visninger og events, nu flere steder i landet.

Dfi.dk i tal

  • dfi.dk består af 178.280 sider
  • dfi.dk har årligt ca. 2 mio brugere og 8.5 mio sidevisninger

Det har desuden været et ønske at kunne imødekomme diversiteten i Filminstituttets brugergrupper med forskellige universer, så filminteresserede borgere, film- og spilbranche, bibliotekarer, lærere m.fl. får relevant viden, brugbare værktøjer og inspirerende oplevelser tilpasset deres behov.

Den nye løsning er lavet i open source systemet Drupal i samarbejde med det digitale bureau Peytz & co.

Tags: dfi.dk