Det alsidige og flittige talent har gennem sin karriere stort set haft premiere på en film eller udsendt en bog årligt. Men det musikglade menneske med psykoanalyse og Freud i baglommen har også været aktiv som filmproducent og har en imponerende import på over hundrede såkaldte kvalitetsfilm på skuldrene.
Christian Braad Thomsen har således været en vigtig formidler af filmkunst med import og udlejning af værker fra for eksempel nybølgeinstruktørerne Jean-Luc Godard, Francois Truffaut og Eric Rohmer samt især og aldeles Rainer Werner Fassbinder, som han har et varmt og indsigtsfuldt forhold til. Importen af Mike Leighs "Life Is Sweet" udløste fortjent en Bodil.
Jeg spurgte engang Christian Braad Thomsen i et interview i forbindelse med dennes import af Rainer Werner Fassbinders hovedværk "Martha" om, hvilken titel jeg skulle bruge: Filminstruktør? Forfatter? Producent? Importør? Foredragsholder? Han svarede uden slinger i valsen: "Jeg opfatter mig som filminstruktør. Det er mit virke. Alt andet er at betragte som beskæftigelsesterapi, når jeg ikke kan komme til at lave film."
Der stod nu ikke nødvendigvis filminstruktør skrevet på en sølvske i munden på landbodrengen fra det østlige Jylland, der voksede op i, om end ikke trange så i hvert fald nøjsomme kår. Sin jyske barndom og sin kunstneriske opvågning på trods af arv og miljø har han beskrevet med lune og kløgt i selvbiografien med den for ham rammende titel "Vreden, gudinde, besyng!" (2005). Som debattør har hans skarpe pen nemlig ofte været glødende, når han autoritetstrodsigt talte filmkunstens sag eller undrede sig såre over samfundets dårskab generelt.
Christian Braad Thomsen taler om FILMKUNST med netop versaler i et heroisk slag for auteurbegrebet. Film er et personligt udtryk, hvor instruktøren benytter "Kameraet som pen", hvilket er titlen på hans bog om den franske nybølges frontfigurer. Og Hitchcocks værker er forbilledligt analyseret i bogform; et grundigt hovedværk om Rainer Werner Fassbinder udkom i 1991; og ved årtusindskiftet gav Braad Thomsen sit meget personlige, men ikke desto mindre velargumenterede bud på filmhistoriens værdier gennem beskrivelsen af 100 filmiske milepæle.
Efter læreår på Aarhus Stiftstidende (han er altså også journalist) blev Christian Braad Thomsen optaget på Den Danske Filmskoles instruktørlinje og fik eksamenspapir i 1969. Han debuterede i 1971 med "Kære Irene", som tog pulsen på tidsånden, og i "Den blå munk" (1999) undersøgte han det københavnske værtshusmiljø med en indsigt, der ikke kom ud af den blå luft. Filmen udløste Carl Th. Dreyer-prisen, hvis økonomiske fundament stammer fra den verdensberømte stumfilm "Jeanne D'Arc". Christian Braad Thomsens egne film er dog på alle leder og kanter talefilm. Ordets magt og talens betydning er en vigtig del af filmkunsten, der i parentes bemærket for ham først begynder med netop talefilmen. De stumme strimler opfatter han som ufærdige tilløb til det egentlige.
Som dokumentarist har Christian Braad Thomsen personligt skildret sin hjemstavn i to markante film, der også kan ses som kunstnerisk bearbejdelse af forældrenes bortgang. "Herfra min verden går" (1976) blev til efter faderens død, og "Hvor mindets blomster gror" (1991) er en smuk og vemodig ode til moderens minde og barndommens tabte stier.
Christian Braad Thomsen er et nysgerrigt og søgende menneske, der omhyggeligt skaffer sig viden om de personer og emner, der interesserer ham. Og så mestrer han den svære kunst at formidle sine tanker med et personligt engagement og original vinkel. Han er således en fortrinlig pædagog, hvilket talrige populære foredrag vidner om. Hans velskrevne bøger om eksempelvis Freud, Bob Dylan, jazz og verdensmusik formelig strutter af denne sjældne kombination af indsigt og personlig tilegnelse. Og hans fine dokumentarfilm om "Karen Blixen – Storyteller" (1996) er fulgt op af bogen "Boganis gæstebud", der handler om fadersporet i forfatterskabet. Bogen udkom i fødselsdagsåret 2010. Formidlingstalent, indsigt og integritet blev også værdsat i Christian Braad Thomsens frugtbare periode (1997-2001) som kunstnerisk leder af Odense Film Festival.
To filmkavalkader i København
Christian Braad Thomsens fødselsdag fejres med to store filmkavalkader i København.
Cinemateket viser i hele december et udvalg af de mere end 100 spillefilm, som Christian Braad Thomsen har importeret. Kavalkaden omfatter "Soldaterne"/"Les carabiniers" (Jean Luc Godard, 1963), "Guderne og de døde"/"Os deuses e os mortes" (Ruy Guerra, 1970), "India Song" (Marguerite Duras, 1974), "Amerikanske historier"/"Histoires d'Amérique (Chantal Akerman, 1988), "Fjerne stemmer, stille liv"/"Distant Voices, Still Lives" (Terence Davies, 1988), "Life is sweet" (Mike Leigh, 1990), "Krigeren og kejserinden"/"Der Krieger und die Kaiserin" (Tom Tykwer, 2000).
Husets Biograf viser Christian Braad Thomsens spillefilm ved en maratonvisning 11. december fra kl. 12 til kl. 23. Kavalkaden omfatter "Kære Irene", "Drømme støjer ikke når de dør", "Kniven i hjertet", "Koks i kulissen" og "Den Blå Munk". Filmene vil kunne købes på dvd i Husets Biograf i forbindelse med maratonvisningen.
Christian Braad Thomsen: 70 års fødselsdag med tilbageblik på hans værker