Filmkunst for unge på mobilen

Det Danske Filminstitut har netop givet støtte til en række små filmfortællinger, der skal møde de unge, dér hvor de i forvejen er: på mobil og internet. "Med projektet vil vi gerne komme de unge i møde på deres egen banehalvdel, på de platforme og i de sociale netværk, de allerede er en del af: mobiltelefon, YouTube, Arto osv. Vi vil eksperimentere med fortællinger og formsprog i de helt små formater og lægger op til, at de unge selv er medskabende i historierne, og at de vil finde det attraktivt selv at distribuere dem til vennerne", siger Filminstituttets konsulent for børn & unge, Miriam Nørgaard, der sammen med TV 2 har støttet projektet.Blandt de mobilfilm, der har fået støtte er:Pinly og Flau
"Pinly og Flau" er 6 små fortællinger om pinlige teenageoplevelser fortalt gennem de animerede hovedpersoner, tvillingerne Pinly og Flau. Serien baseres på unges virkelige oplevelser, som indhentes via TV 2's hjemmeside for børn.Serien bliver instrueret af Martin Strange-Hansen, der i 2002 vandt en minioscar for sin Filmskoleafgangsfilm "Når lysterne tændes" og i 2003 en Oscar for bedste kortfilm "Der er en yndig mand".Martin Strange Hansen vil gå efter den umiddelbare identifikation og "de krumme tæers princip": "2-3 minutter er for kort tid at etablere komplekse følelser på, men når historien, der fortælles, er baseret på virkelige hændelser, så bliver det nemt at leve sig ind i og gyse 'godt det ikke var mig!'""Pinly og Flau" produceres af Ole Tornbjerg for Koncern TV- og Filmproduktion.Uhyggelig hyggelig
"Uhyggelig hyggelig" er en interaktiv gysermobilfilm, som involverer seeren direkte i fortællingen. Undervejs i filmen bruges modtagerens navn, ligesom modtagerens mobil vil ringe op under afspilningen af filmen. Filmen fungerer som en invitation og giver brugeren 10 forskellige måder at invitere en ven på. Optakten er: En pige vågner i et klasseværelse. Hun har sovet meget længe i timen, alle andre er væk, og det er blevet aften. Hun ser på tavlen, der står med store bogstaver: du er ikke alene SIMONE. Hun går ned ad gangen; mærker nogen forfølge hende