Udviklingsprojektet "Uganda Youth Cultures Project", søsat af institutionen Center for Kultur og Udvikling under Udenrigsministeriet, har som formål at give unge i Uganda mulighed for at udtrykke sig gennem kunst og derved skabe social sammenhængskraft og styrke landets økonomi. Projektet, der kører fra 2010-2013, sætter ind på tre områder: Film, teater og hiphop.
Sammen med den danske ambassade i Kampala og den lokale partner Maisha Film Lab har Det Danske Filminstitut (DFI) involveret sig i projektet med at opbygge en filmkultur for de 13-19-årige i Uganda – bl.a. i det tidligere konfliktramte Norduganda. Det sker indenfor filmprogrammet "Youth & Film Uganda" i en kombination af mobile biografer, filmfestivaler, master classes for professionelle og undervisning i filmproduktion, det sidste i samarbejde med Station Next.
Ingen filmtilbud for unge
Filmindustrien i Uganda er i sin spæde barndom. Der er én biograf i hovedstaden Kampala, men kun middelklassen har råd til at betale de seks amerikanske dollars, en forestilling koster. De fleste ugandere ser i stedet film gratis for få shillings i lokale videohaller, hvor repertoiret består af Hollywood-actionfilm og Nollywood-film. Ikke ligefrem børnevenligt. Der er ingen større filmskoler, ingen statslig støtte og ingen film målrettet et ungt publikum. På trods af, at over halvdelen af befolkningen i Uganda er under 15 år, findes der ingen reelle filmtilbud for de unge.
Derfor er etableringen af mobile biografer og filmklubber et af de områder, som "Youth & Film Uganda" sætter ind på. Filmklubben besøger fem forskellige byer i Uganda – Kampala, Gulu, Karamoja, Mbale og Mbarara – hver anden måned. Det giver unge fra alle sociale lag mulighed for at se film i deres lokalområde. Og – vigtigt – et rum til at tale om, hvad de ser. Til det har "Youth & Film Uganda" uddannet en lokal facilitator til at vise film og diskutere både indhold og filmsprog med de unge.
Foto: Maisha Film Lab
Film skaber dialog
De fleste unge i Uganda er ikke vant til at forholde sig kritisk til kunst. De bliver ikke uddannet til at have egne meninger, men til at gøre, som der bliver sagt, og de lever i høj grad efter devisen "You don't question your family, you don't question your society, and you don't question your teacher."
"Langt de fleste unge i Afrika er aldrig blevet spurgt om deres mening. Det er virkelig et sted, vi kan gøre en forskel: at bruge filmvisningerne til at skabe en dialog. Film kan rigtig meget, bl.a. åbne for nogle samtaler, som de unge ikke er vant til at have – om kærlighed, kønsroller, autoritet og AIDS. De unge har jo rigeligt at slås med dernede. Men fiktionen kan give håb og inspirere til andre veje ud af problemerne," siger afdelingschef for Børn & Unge i Det Danske Filminstitut, Charlotte Giese
"Nogle gange er de unge stille i starten, men når de først kommer i gang, er de meget engagerede. Vi viste fx de danske film "Drømmen" og "Fighter", der begge handler om opgør med autoriteter – skal man lytte til sine forældre eller til sine egne lyster? Det er et emne, som de unge i Uganda i høj grad kan relatere til,".
På den måde har filmmediet potentiale til at spille en rolle for udviklingen af demokrati, mener Charlotte Giese:
"Film giver mulighed for en kunstnerisk refleksion og åbner for en dialog om kulturelle og samfundsmæssige problematikker. Når de unge diskuterer det, de ser – og også laver deres egne film – fremmer det deres selvværd, realisering af personligt potentiale, forståelse af omverdenen og bevidsthed om menneskerettigheder."
Foto: Charlotte Giese
Styrker lokal filmindustri
Programmet, som DFI sammensætter, består dog ikke kun af danske film. Ifølge Charlotte Giese er det vigtigt, at de unge også ser film fra Uganda og andre lande – "så det ikke bare er os, der kommer og missionerer". Derfor gør projektet meget ud af både at uddanne lokale undervisere og holde masterclasses for lokale professionelle filmfolk, så der kan komme gang i den lokale produktion af ungdomsfilm. Bl.a. har den danske instruktør Rumle Hammerich holdt masterclass for 35 ugandiske instruktører og manuskriptforfattere, som diskuterede god filmkunst for børn og unge.
Initiativerne kan desuden på sigt være gavnlige fra et kommercielt perspektiv, idet udviklingen af den professionelle filmindustri også kan stimulere samfundsøkonomien
Udover filmvisningerne får de unge også mulighed for selv lave film. Den danske filmskole for unge, Station Next, har allerede arrangeret to filmlabs i Kampala og Gulu, og målet er at udvikle et koncept, så den lokale organisation Maisha Film Lab kan tage over. Se ugandernes egne historier på Station Nexts hjemmeside.