Filmskolen huser stor international konference

TV-SERIER. Danske tv-serier hitter i disse år verden over. Den Danske Filmskole deler derfor sine erfaringer med at skabe talenter med internationalt tv-potentiale på en konference i København i denne uge.

På opfordring af den europæiske filmskolesammenslutning GEECT afholder Den Danske Filmskole en international konference om tv-serier i lyset af den store succes de danske serier har på verdensplan.

"At dansk tv-dramatik skaber genklang og opmærksomhed i det store udland er en kendt sag, men at vi også er berømmet verden over for at kunne uddanne folk til at skabe de fantastiske serier, er det måske mindre. Den Danske Filmskole slår dørene op for undervisere fra hele verden, for at give dem indsigten bag dette særlige talent," fortæller Poul Nesgaard, rektor for Den Danske Filmskole.

Blandt oplægsholderne er Lisa Alden (UCLA), Carolin Große (Den internationale filmskole i Köln), Eva Novrup Redvall (KU), Piv Bernth (DR), Katrine Vogelsang (TV 2), Hanne Palmquist (SVT), Jeppe Gjervig Gram og Anders August.

Mere end 50 undervisere fra filmskoler verden over deltager. Konferencen løber fra den 28. til 29. november.

Yderligere information

Janne Juul
E-mail jju@filmskolen.dk
Telefon: +45 4171 8901

Tags: Filmskolen