Filmsludder med Arcel

Fredag den 1. oktober er Cinemateket og Information værter for en filmsludder med Nikolaj Arcel og en forpremiere på hans nye film "Sandheden om mænd".

På fredag er der mulighed for at høre Nikolaj Arcel fortælle Informations filmredaktør Christian Monggaard om sin nye komedie "Sandheden om mænd". Arrangementet foregår i Informations Kantine fra 17.00 til 18.00. Bagefter kan man komme til forpremiere på "Sandheden om mænd". Det er kl. 19.15 Cinematektet.


SandhedenOmMaend_450x200

"Sandheden om mænd" er et portræt af en generation af mænd, der er bange for de store beslutninger. Thure Lindhardt spiller Mads, der står på tærsklen til for alvor at blive voksen. Han har en dejlig kæreste, et skønt hus, et godt job, og børnene lurer lige om hjørnet. Men da han finder et gammelt brev, han skrev til sig selv som 17-årig, kickstarter det en hæsblæsende rutchetur i Mads' tilværelse. Foran ham står nu en perlerække af kiksede dates, break-ups, uheldige beslutninger og en panisk jagt efter meningen med livet.

Nicolaj Arcel har blandt andet instrueret "Kongekabale" og skrevet manuskript til "Mænd der hader kvinder".

"Sandheden om mænd" kan ses i biograferne fra den 7. oktober.

Filmsludder om "Sandheden om mænd"
Informations kantine, Store Kongensgade 40 C
Kl. 17.00 – 18.00. 
Gratis adgang. Bestilling på tilmelding@infomation.dk eller 3369 6000. Max 2 pladser pr. person.

"Sandheden om mænd" (kun for medlemmer af Cinemateket og deltagere i Filmsludder om "Sandheden om mænd")
Cinemateket, Gothersgade 55
Kl. 19.15
Billetbestilling eller på 3374 3412.