Filmvisning og dvd-spil på BogForum

Filmvisning og dvd-spil på BogForum
Pressemeddelelse14.11.2001
På årets BogForum den
15.-18. november vil der være mulighed for at se film og video og
forsøge sig med dvd-spil.
Der bliver lejlighed til
at se film på video efter eget valg på Det Danske Filminstituts stand, nr.
420, hvor der vil være et bredt udvalg af danske og udenlandske
novellefilm og alle de nyeste kort- og dokumentarfilm.
Besøgende på standen kan
lege med Filminstituttets banebrydende dvd, "Filmskatten", som er en
spændende blanding af interaktiv film og computerspil, som introducerer
børn til filmens genrer, fortælleformer og tilblivelsesproces.
Producenterne af dvd'en, Omen Media og RexFilm, er på grund af den
tekniske nyudvikling i spillet netop blevet nomineret til en EMMA-Award,
den fornemmeste pris inden for interaktive produktioner.
På BogForums FRI SCENE
viser Filminstituttet film på det store lærred. Fredag kl. 15.00 vises
Anne Regitze Wivels "Slottet i Italien" med Per Kirkeby og Ib Michael, og
kl. 18.00 Klaus Kjeldsens "På Ama'r" med Henrik Nordbrandt og Claus
Nissen. Lørdag kl. 13.00 bliver Jørgen Leths "Jeg er levende" om Søren
Ulrik Thomsen vist, og søndag kl. 15.00 Ulrik Wivels "Staceyann Chin - en
poetry slammer" om lyrikoplæsning som tilskuersport.
For yderligere
oplysninger, kontakt: Det Danske Filminstitut
Birgitte Kehler Holst,
2097 3400, birgittekh@dfi.dk
Lars Fiil-Jensen, 3374 3559 eller 2032 8121, larsf@dfi.dk