Vejen til den første spillefilm har været lang for den danske instruktør Kathrine Windfeld, der har kæmpet sig ind i varmen fra en position som outsider og nu er klar til at putte de store følelser tilbage i dansk film i "Flugten" om en dansk journalist, der bortføres af en Taleban-gruppe i Afghanistan.
Af Sophie Engberg Sonne
(Interviewet findes også på engelsk i FILM #65, der udkommer 2. februar) Trailer
Hun tænker sig godt om, inden hun svarer. "Nej, det har jeg ikke nogen forklaring på," siger hun så. Stemmen tilhører Kathrine Windfeld, den 42-årige danske filminstruktør, hvis debutspillefilm "Flugten" er en af tre danske spillefilm, der behandler den krig, Danmark har været involveret i i syv år. De andre er Susanne Biers "Brødre" (2004) og Anette K. Olesens "Lille soldat" (2008), og det fik mig til at spørge, hvorfor det mon var de kvindelige instruktører, der har kastet sig over emnet og ikke de mandlige, som jo udgør 80 % af de danske filminstruktører. Men stillet over for spørgsmålet om, hvorfor Kathrine Windfeld selv har valgt at lave en film om krigen, kommer svaret dog prompte: "Jeg har lyst til at forholde mig til den samtid, jeg lever i."
Der er ellers ikke meget, Kathrine Windfeld ikke kan svare på. Man skal ikke have talt længe med den 42-årige instruktør, før man mærker, at hun er en kvinde med en mission.
"Flugten" er et højspændt drama om den kvindelige journalist Rikke Lyngvig (Iben Hjejle), der i Afghanistan bliver bortført af en Taleban-gruppe, som truer med at hugge en finger af den blonde journalists hænder for hver dag, der går, inden Danmark trækker sine styrker ud af landet. Hendes unge fangevogter Nazir (Faigh Zamani) hjælper hende til at flygte på betingelse af, at Rikke aldrig må fortælle, at han hjalp hende, da han ellers vil blive henrettet.
Hjemme i Danmark udråbes Rikke til en heltinde, men da Nazir pludselig ringer fra et dansk asylcenter og beder Rikke om hjælp, står hun i et dilemma, der enten vil koste hende hendes personlige eller faglige integritet.
Tyrkiet som stand-in for Afghanistan
"Flugten" blev optaget på 10 uger i København og i Tyrkiet. Filmholdet kunne ikke blive forsikret i Afghanistan, fordi Danmark som bekendt er i krig med landet, så de måtte finde et andet sted at optage scenerne fra fangenskabet. Det var vanskeligt for instruktøren at skulle forsætte sig til et land, hun aldrig havde været i.
"Min researchmetode ville jo være straks at tage til Kabul, men det kunne jeg ikke gøre. Vi måtte finde et andet sted. Det fandt vi så i det sydøstlige Tyrkiet, hvor bjergene og farven på jorden ligner Afghanistan. Men man kan jo ikke vide, om man rammer plet i sin beskrivelse, når man ikke har været der. Derfor blev jeg utrolig glad, da den afghanske oversætter så optagelserne og rent faktisk troede, vi havde filmet i Afghanistan," fortæller Kathrine Windfeld begejstret, men understreger, at hun dog ikke var optaget af at få enhver geografisk detalje så præcis som muligt.
Afdelingen for følelser
"Der er selvfølgelig en researchperiode, hvor man forsøger at få alle fakta på plads. Men mit hovedfokus er på dramaet - jeg er interesseret i, at man bliver revet med i følelserne. Jeg er i afdelingen for følelser," ler hun.
"Flugten" er en filmatisering af "Flygtningen", en samfundskritisk roman skrevet af journalisten Olav Hergel.
"Kritikken er vigtig i filmen som en underliggende moral, men den er ikke den vigtigste storyline i filmen. Jeg vil hellere gribe tilskuerne om hjertet end at pålæse dem, hvad de skal mene," fortæller Kathrine Windfeld.
"Hvis man gerne vil fortælle politiske historier, så skal der nogle følelser med for at få det politiske til at glide ned. Det mest vellykkede er, hvis tilskuerne føler sig underholdt i biografen og så tænker sig om, når de går ud. Ellers bliver det for tungt og for tv-avisen-agtigt, og det er ikke meningen."
Outsider i dansk film
Kathrine Windfeld er dansk, men hun har længe været en outsider i dansk film. Hun er nemlig ikke uddannet fra Den Danske Filmskole men fra den polske filmskole i Lodz, som har uddannet verdenskendte instruktører som Andrzej Wajda, Krzysztof Kieslowski og Roman Polanski.
"Så snart man har gået på filmskole i et andet land end sit eget, bliver man en outsider, for man får ikke det netværk med sig, som det giver at gå på filmskole i ens eget land. Det tænkte jeg ikke på dengang, jeg valgte det, men det har jeg mærket siden," fortæller hun.
"Flugten" føles heller ikke som en typisk dansk film. Den blander action, politisk plot og kærlighedsaffære på en måde, der ligger langt fra Dogme-film og folkekomedie.
"Jeg har bevidst efterstræbt et internationalt udtryk. Men det skyldes selvfølgelig også, at jeg har gået på skole i Polen og har arbejdet meget i Sverige - min identitet som instruktør er europæisk og international," fortæller Kathrine Windfeld, der foretrækker store film med store følelser - og gerne et stort publikum.
"Jeg kan godt lide at se store film, og det ligger mig meget på sinde at være bred i mit udtryk. Det er ikke noget 'hemmelig film' over det, jeg laver. Jeg vil gerne have mange seere, og der er ikke noget undergrund over mig," griner hun. "Rent håndværksmæssigt synes jeg også, at det er sjovt at lave en film, som koster 22 millioner, men som ligner en film til 40 millioner. Det er en sport for mig at få det til at se stort ud," fortæller Kathrine Windfeld.
Det samme gælder følelserne, som også er større end i den gennemsnitlige danske film. "Jeg har i princippet intet at udsætte på dansk film, men jeg har et problem med den danske folkekomedie. Jeg er meget mere interesseret i følelser, som gør ondt, for jeg tror ikke, man kan fortælle en historie, som rører, hvis den ikke også gør ondt," fortæller hun. "Altså, man må også gerne grine, men man må ikke kun grine."
Dansk kvindelig filminstruktør
Outsiderpositionen er hovedårsagen til, at det har taget Kathrine Windfeld så lang tid at nå til at instruere sin første spillefilm. Men der er også en anden grund, mener den debuterende instruktør. "Det er, fordi jeg er kvinde. Det er helt sikkert." Det er en problematik, hun kender til hudløshed. Men i et enkelt tilfælde var hendes køn en fordel.
"Da Hanne-Vibeke Holsts bestsellere "Kronprinsessen" og "Kongemordet" skulle filmatiseres til tv, insisterede den svenske producent på, at hun ville have en kvindelig instruktør, fordi teksterne var feministiske. Og der kom mine kvindelige kolleger Susanne Biers og Lone Scherfigs succes mig til gode," fortæller Kathrine Windfeld.
"Fordi det gik godt for dem og deres film, så ville det sikkert også gå godt for mig. Hvilket jo var en fantastisk tillidserklæring, da jeg indtil da kun havde instrueret 28 minutter som det længste. Og nu skulle jeg pludselig lave fire timers tv for 25 millioner kroner. Det fik jeg lov til, fordi produceren var feministisk bevidst."
Kathrine Windfeld viste sig klar til at løfte arven fra sine filmiske medsøstre, og filmatiseringerne af "Kronprinsessen" og "Kongemordet" fik en million seere i hvert af de lande, de blev vist - Danmark, Sverige og Norge. Det var et massivt gennembrud for Kathrine Windfeld, der derpå fik tilbudt at filmatisere "Flygtningen".
"Det var utrolig befriende at nå dertil. Når man går på filmskole lærer man jo, at målet er at lave spillefilm. Jeg har lavet kortfilm, dokumentarfilm, tv-serier - og nu får jeg endelig lov til at debutere som spillefilminstruktør.
[Foto: Jonas Alarik, Thomas Marott, Jan Buus ]
Rasmus Heisterberg har skrevet manuskript efter Olav Hergels roman.
"Flugten" er produceret af Morten Kaufmann for Nimbus Film.
Filmen har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut af Lena Hansson Varhegyi gennem konsulentordningen.