Udover hovedprisen for bedste spil vandt 'Forgotton Anne' også i kategorierne for bedste debut og bedste visuelle design.
”I et godt spil forsvinder den underliggende teknologi og erstattes af en levende verden, som spillerne kan dykke ind i. Det bedste spil i 2019 gør netop dette. Den fantastiske animation og lydside skaber en troværdighed, der skaber en drømmelignende virkelighed gennem kunsten og musikken. Med disse elementer fortæller dette spil en sofistikeret og nuanceret historie om tyranni og oprør på en charmerende og munter måde," siger Spilprisens jury i deres motivation af vinderen.
Omkring 400 personer deltog ved Spilprisen 2019, der i år blev afholdt i Bremen Teater. Udover Forgotton Anne markerer IO Interactives 'Hitman 2' sig også markant ved årets Spilpris med i alt to priser for Bedste spildesign og Bedste lyd.
Vinderne i alle kategorier:
- Årets spil: Forgotton Anne af ThroughLine Games
- Årets bedste live spil: KoGaMa af Multiverse
- Årets tekniske bedrift: Youropa af frecle
- Bedste spildesign: Hitman 2 af IO Interactive
- Bedste visuelle design: Forgotton Anne af ThroughLine Games
- Bedste lyd: Hitman 2 af IO Interactive
- Bedste debut: Forgotton Anne af ThroughLine Games
Udvalgte i kategorien Upcoming Talents 2019, der er en anerkendelse af spilbranchens talenter:
- Ida Hartmann, Artist & Game Designer hos Niila Games
- Elisa Marchesi, Visual Artist hos Game Swing
- Emil Skriver, Environment Artist hos IO Interactive
- Murray Somerville, Art Director hos Triple Topping Games
Forgotten Anne og KoGaMa er støttet af Det Danske Filminstitut via Spilordningen