Fornem åbning af belgisk filmserie

CINEMATEKET. I anledning af det belgiske statsbesøg åbnede Cinemateket onsdag en belgisk filmserie med besøg af D.M Kong Philippe og Dronning Mathilde, Kronprinseparret, ministerpræsident for Vallonien, Rudy Demotte, samt kulturminister Mette Bock.

Den røde løber var rullet ud og blomsterpigerne stod klar til at byde de kongelige velkommen i Cinemateket onsdag den 29. marts. D.M. Kong Philippe og Dronning Mathilde, Kronprinseparret, ministerpræsident for Vallonien, Rudy Demotte og Danmarks kulturminister, Mette Bock, var blandt gæsterne ved åbningen af Cinematekets filmserie med de markante belgiske filminstruktører Joachim Lafosse og Felix van Groeningen.

I Bio Asta var der taler ved adm. direktør Henrik Bo Nielsen, DFI, kulturminister Mette Bock og CEO Pascale Delcomminette, Wallonia Brussels International. Der blev vist smagsprøver fra filmene, og kritiker Jacob Wendt Jensen talte med instruktør Joachim Lafosse. Efterfølgende blev der budt på belgisk øl og charcuteri i Asta Bar.

Læs mere om de næste to ugers belgiske filmprogram i Cinemateket

Fotoserie fra åbningen

Tags: Kongehuset