At forstå demokratiet ved hjælp af film

Nyt undervisningsmateriale til brug i de ældste folkeskoleklasser belyser den demokratiske styreform med udgangspunkt i syv danske og udenlandske film.

Det behøver ikke være kedeligt at lære. Et nyt undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut giver indblik i den demokratiske styreform i forhold til moderne journalistik og massemedier ved hjælp af film.

Forfatteren Malene Rungvald Christensen har skrevet materialet "Magt, medier og demokrati", hvori de ældste folkeskoleklasser bl.a. lærer at at beskrive demokratiets processer gennem de situationer, som filmenes hovedpersoner optræder i. Derudover anspores eleverne til, at forholde sig kritisk og analytisk til indholdet fra "den fjerde statsmagt" - dokumentarfilmen, der som medierne i øvrigt holder magthavernes forvaltning af magten under opsyn.

Undervisningsmaterialet kan downloades gratis. Og filmene er alle tilgængelige i dvd-kvalitet for medlemmer af Filmstriben. De syv film i materialet er:

  • Den hemmelige krig
    Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm om baggrunden for Danmarks krig mod terror i Afghanistan.
  • Kampen om kemikalierne  
    Dokumentarfilm af Lars Feldballe Petersen om lobbyismens mekanismer i magtens korridorer i EU.
  • Lykketoft finale
    Christoffer Guldbrandsen følger Mogens Lykketoft i valgkampen op til Folketingsvalget i 2005.
  • Mig og Naser - hvor svært kan det være?
    Dokumentarfilm af Cathrine Marchen Asmussen om den velintegrerede Amina Ahmed, der melder sig ind i foreningen Demokratiske Muslimer, som politikeren Naser Khader starter under Muhammed-krisen.
  • Valgaften
    Novellefilm af Anders Thomas Jensen om en ung idealist, der har glemt at stemme, og på sin vej til afstemningsstedet møder en række diskussionslystne taxachauffører.
  • Vores lykkes fjender
    Eva Mulvads prisvindende dokumentarfilm om en 28-årig afghansk kvindes valgkamp i 2005 op til det første demokratiske parlamentsvalg i Afghanistan i årtier.
  • Why democracy? - Stem på mig!
    Internationalt produceret dokumentarfilm om en 3. klasse i det kommunistiske Kina, der for første gang deltager i et demokratisk valg og selv vælger klassens nye duks.
     
  • Crazy breakdancer på Strøget
    Jan Elhøjs 2 min. lange blanding af fiktion og virkelighed. Se filmen nedenfor:
magt-medier-og-demokrati