Første halvår af 2016 i biografen

BIOGRAFER. Danske film har en markedsandel på 26 % over de første seks måneder af 2016. Biografernes samlede billetsalg ligger fortsat højt med 6,5 mio. solgte billetter.

Det hjemlige biografmarkedet har haft et fint første halvår med 6,5 mio. solgte billetter, hvilket er det næstbedste resultat de seneste syv år kun overgået af 2015. Af de solgte billetter er 26 % gået til danske film.

"Biografoplevelsen er højt værdsat i en tid, hvor streaming-tjenesterne kun bliver flere og skærmene i hjemmet og i lommerne kun større" – Henrik Bo Nielsen

"Det er positivt, at dansk film fortsat står stærkt i biografen, også selvom vi må leve med et mere normalt niveau end i rekordåret 2015. 26 % er stadig rigtig pænt målt i forhold til de øvrige EU-lande. Biografoplevelsen er højt værdsat i en tid, hvor streaming-tjenesterne kun bliver flere og skærmene i hjemmet og i lommerne kun større. Biografturen uden forstyrrelser er stadig noget særligt, hvilket har sikret et sundt biografmarked i hele Danmark," siger Henrik Bo Nielsen, adm. direktør for Det Danske Filminstitut.

Antallet af biografsale er fra 2010 til 2015 steget fra 396 til 432. Der er i Danmark 161 biografer.

3 danske film i top-10

1,7 millioner gange har publikum indløst billetter til danske film i biografen i år. Årets klart mest sete film er Hans Petter Molands "Flaskepost fra P", som er set af 700.000. 

3 danske film er i top-10 over halvårets mest sete film. Thomas Vinterbergs "Kollektivet" blev set af lidt mere end 300.000 og Jesper W. Nielsens "Der kommer en dag" af 240.000.

Alle tre film er produceret for Zentropa af blot fire forskellige producere i forskellige samarbejdskonstellationer: Louise Vesth, Peter Aalbæk Jensen, Sisse Graum Jørgensen og Morten Kaufmann. 

  # 

Titel

 Land 

 Billetsalg 
 jan-juni 
 2016

 Billetter
 i alt siden
 premieren

1  

Flaskepost fra P

 DK

702.559 

702.559

2  

The Revenant

 US

351.031 

351.031

3  

Zootropolis*

 US

337.454 

337.454

4  

Deadpool

 US

333.721 

333.721

5  

Kollektivet

 DK

301.785 

301.785

6  

Kung Fu Panda 3*

 US

287.311 

287.311

7  

Der kommer en dag*

 DK

241.226 

241.226

8  

Star Wars: The Force
Awakens

 US

206.908 

737.038

9  

Alvin & de frække
jordegern 4 - På farten

 US

201.172 

201.172

10  

The Jungle Book*

 US

197.681 

197.681

*Fortsat i biograferne