Fortærende kærlighed

PREMIERE. Kærlighedens store følelser slippes løs, når Christoffer Boes "Beast" får premiere den 17. november.

"Beast" er et psykologisk drama, der med et intenst blik ser på et ægteskab i opløsning, hvor kærligheden, frygten og hadet fortærer de to elskende.

Bruno elsker Maxine, og hans kærlighed til hende er uudslukkelig. Men hendes kærlighed til ham har forandret sig. Maxine prøver at slippe væk – men Bruno vil ikke give slip. Selv ikke da han opdager, at Maxine er ham utro.

Nicolas Bro og Marijana Jankovic spiller Bruno og Maxine, og Nikolaj Lie Kaas er Maxines elsker, der sniger sig ind i forholdet mellem de to.

Christoffer Boe har selv skrevet manuskript. Tine Grew Pfeiffer har produceret for Alphaville Pictures Copenhagen med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Trailer

BeastPoster
Tags: Beast