”Det er virkelig sjovt at se min far som 20-årig i kornmarken og den gamle Strandgård, hvor jeg er født i 1952. Min oldemor, der står og slår i franskbrøds-dejen, og alle de dejlige billeder af Fanø Vesterhavsbad og Nordby.”
Sådan skriver Else Marie Olldag i en kommentar til filmen 'Fanø' (1939). Den er én blandt godt 7000 historiske film og filmklip, der kan ses på Danmark på film, som har 10-årsjubilæum dette efterår. Der kommer løbende flere film på streamingsitet, efterhånden som digitaliseringen skrider frem i Filmarkivet.
Filmene viser Danmark og rigsfællesskabet gennem 125 år – hvordan vi har levet, hvad vi var optagede af, og hvordan her så ud i gamle dage. Filmene dokumenterer besættelsestid og ungdomsoprør, arbejdsliv og ferieaktiviteter, cyklister med hat i storbyernes gader og festklædte folk ved byfester landet over. Det kan alt sammen udforskes via et interaktivt danmarkskort, hvor man kan finde filmklip fra sit lokalområde.
Kollektiv historiefortælling
Det særlige ved Danmark på film er ikke kun filmene, men i lige så høj grad reaktionerne. I kommentarsporene under filmene og på sociale medier opstår samtaler mellem folk, der deler minder og genkender medvirkende og de steder, filmene foregår. Til tider giver filmene anledning til, at folk mødes. For nylig lød en kommentar: "Manden her i klippet er min oldefar." Og en kommentar nedenunder tilkendegav: "Så må du være min grandfætter!"
Mange genkender personer og steder i filmene på Danmark på film. Foto fra 'En by ved navn København' (Jørgen Roos 1960).
Nogle film får flere kommentarer end andre, fordi de vækker minder hos mange. Det gælder bl.a. 'Blushøjlejren' (1964) i Valby.
“Som barn var det det bedste sted i verden, fri som fuglen, marker, luft, sol, kolde vandposter, altid mennesker, venner, uvenner men venner igen … Gud, hvor jeg savner det, må lige tørre øjnene,” skriver Tommy Petersen om filmen.
Andre bliver grebet af filmenes emner og hændelser, som Anne, der har set 'Tyske flygtninge i Danmark' (1949).
”En fantastisk rørende film. Jeg fik først kendskab til dette emne for ca. 1/2 år siden. Lad ALDRIG historien være glemt.”
Der er også voldsomme og dramatiske erindringer blandt reaktionerne. En af de mange gribende kommentarer til klippet 'Rutebåden Kjøbenhavn synker' (1948) er denne af Poul Poulsen:
”Jeg var 2 år og med på skibet sammen med min fader og moder. Jeg husker to billeder fra den morgen. Jeg lå i vandet med min far, der holdt os oppe i en redningskrans. Det næste billede var af et stort skib, hvor folk stod ved rælingen med nøgne ben. Det var Frigga, på hvilken min fader og jeg blev reddet op. Min mor kom ombord i en redningsbåd efter at være kastet i vandet.”
Ved filmen 'Attack on Gestapo H.Q. at Odense 17/4 1945' skriver Connie Schou:
”Min mormor og morfar boede på Østrupvej med 6 børn. De nåede lige at komme væk fra deres hus (et af dem i bunden af billedet) inden et fly kom til at tabe en bombe ned i huset.”
Endelig er der også en del brugere, der bidrager med rettelser og specialviden og hjælper redaktionen bag Danmark på film med at datere filmene korrekt og lokalisere optagelserne. Det gælder fx Martin Hinge der skriver om 'Med Alsbanen gennem Sønderborg' (1933):
”1930 kan ikke være det rigtige år for optagelsen, da sporet er normalspor (1435 mm). Ergo kan optagelsen tidligst være fra 1933, hvor banen genåbner efter ombygning fra smalspor.”
Danmark på film rummer 7.000 film og klip fra 1897-2018. Foto fra filmen 'Efter 5. maj' (1945).
Levende kulturarv
Danmark på film bliver både brugt af privatpersoner og i faglig sammenhæng af bl.a. lærere, lokalarkiver, studerende og museer. I undervisningen fungerer filmene som indgang til samtaler om danmarkshistorie, kulturarv, udvikling og identitet.
Siden åbningen af Danmark på film i 2015 er sitet blevet udvidet med en lang række temaer med artikler og filmsamlinger - bl.a. 'Tidslinje: Danmark under besættelsen', 'Livet på landet – dansk landbrugshistorie på film', 'Historiske film fra Grønland', 'Færøerne på film', 'Den kolde krig', 'Indvandring til Danmark i det 20. århundrede', 'Os, dem og Dirch - turistfilm fra Danmark' og 'Nu' det jul igen'.
De seneste år har der desuden været et særligt fokus på digitalisering af danske dokumentarfilm fra 1960-90 med titler af bl.a. Jørgen Leth, Anne Wivel og Jon Bang Carlsen.
I løbet af de 10 år, Danmark på film har eksisteret, er der også vokset flere filmhistoriske tiltag ud af projektet: ErindringsBio, som er et tilbud til mennesker med demens og deres pårørende, og Norden på film, som er et digitaliseringssamarbejde med de norske og svenske filmarkiver.
Senest er der blevet tilføjet et interaktivt danmarkskort med filmklip fra besættelsestiden, så man kan se, hvordan 2. verdenskrig prægede ens lokalområde.
“Da Filminstituttet lancerede Danmark på film for ti år siden, handlede det om at give adgang til filmarven. I dag handler det om at aktivere den. Det berører mig at se, hvordan Danmark på film ikke kun er filmhistorie, men frem for alt handler om mennesker og fællesskaber. Når folk genkender venner, familie eller hjemegn, bliver filmene til fælles erindring – og fortiden får nyt liv. Vi kan se, at historiske film skaber samtaler, refleksioner og forbindelse mellem mennesker – og det er præcis, hvad film skal kunne,” siger Tine Fischer, direktør for Det Danske Filminstitut
Digitaliseringen af dokumentarfilm fra 1960-90 er støttet af Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.