Whole
af William Reynish
Mira har kærestesorger og føler sig hul indeni. Veninden Ingeborg forsøger forgæves at fylde Miras hul op med vodka og nye mænd, men det er først da Mira møder shamanen Uhlrik, at en mere holistisk løsning opstår: Mira skal finde sit indre kraftdyr. Men efter at Uhlrik har trommet hende i trance, møder hun slet ikke det, hun havde forventet ... Kan du beskrive dit værk i én sætning.
"En ung pige, der føler sig hul indeni, hengiver sig i en shamanistisk tromme-trance, der skal hjælpe hende med at genvinde sin indre urkraft og blive hel igen."
Hvordan vil du karakterisere din stil?
"Minimalistisk med fokus på materialer. Karaktererne i afgangsfilmen er skrabet ned til et minimum af detaljer for at fokusere på vigtige elementer såsom pigens hul i maven, og hendes voksagtige materiale får hende til at se skrøbelig, næsten gennemsigtig ud."
Hvad finder du mest interessant ved animation?
"Animation er et medie, som opfordrer til ekspressivitet. Man kan vise ting i grafisk enkelthed, som er svært at vise på andre måder. Det er et medie, der tvinger skaberen til at tage stilling: Hvordan skal det bevæge sig? Hvordan skal det se ud? Hvordan går denne karakter? For mig er animation egentlig bare design orkestreret i tid."
Hvad er de to-tre vigtigste ting, du har lært på Filmskolen?
"Noget af det vigtigste er, at arbejde sammen med andre. At være instruktør handler om hele tiden at kommunikere – til skuespillere, animatorer, designere, producere og andre roller. En historie er også kommunikation. Jeg har efterhånden lært at blive god til at lytte til en idé, jeg (eller andre) har, selvom den er ufærdig og uperfekt – og stole på, at det kan fungere. At stole på intuition og invitere andre mennesker til at hjælpe med at strømline og raffinere et projekt.
I starten tror jeg, at jeg ligesom mange andre der starter på lignende skoler ledte efter 'opskriften' eller 'metoden' til at lave noget, der fungerer. Men da jeg lærte at lytte til det, jeg havde lyst til – at lytte til ting jeg selv har gennemlevet eller er fascineret af, synes jeg, at der åbnede sig et nyt univers af muligheder."
Teknologien udvikler sig som bekendt lynhurtigt – har du mærket det i løbet af de fire et halvt år, og hvis ja, hvordan? Har det været en velsignelse, en forbandelse eller begge dele?
"En af de ting, jeg synes er mest interessant, er hvordan teknologien gør det muligt at arbejde med mindre hold-størrelser. Det gør det muligt for hold på seks mennesker at skabe et velproduceret og strømlinet projekt. Det synes jeg er nyt, da animation tidligere ofte krævede enorme hold og en masse teknisk ekspertise, som er meget lettere nu.
Interessant er også distribution, som har ændret sig markant på bare de sidste fire år. DVD og Blu-Ray er yt – i stedet bruger folk streaming-tjenester til deres TV, computer eller tablet. Selvom store dele af branchen er i krise over denne udvikling, så ser jeg det som en mulighed for at skabe fantastiske platforme."
Hvordan ser dine ønsker og planer for fremtiden ud?
"Jeg er fascineret af iPad apps. Det med, at en iPad bliver til den app, du bruger, gør, at man som app-udvikler har stor indflydelse på brugeroplevelsen. Der findes efterhånden nogle sjove eksempler på, at en app kan ligge i grænselandet mellem et spil, en film og en bog. Og det gør ikke noget, at det ikke er nogle af delene. Det er bare en oplevelse. Og det er det, jeg er nysgerrig på."
Se "Whole" på Filmskolens hjemmeside.
Plantman
af Dennis Nielsen
Året er 2284, og Jorden er ikke længere, hvad den har været. Andy lever et ensomt liv dybt under jordens overflade som Plant Manager på "Plant Plant 347", et af klodens mange ilt-producerende plantekraftværker, opført af firmaet Greensworth Gardens. "Plantman Episode 1: Last Day at the Plant Plant", er et historiedrevet puzzle adventure-spil til iPad, og første kapitel i den episke fortælling om fremtidsgartneren Andy Sprout.
Kan du beskrive dit værk i én sætning.
"Et episk puzzle adventure spil om robotter, planter, kærlighed og livets store spørgsmål."
Hvorfor valgte du at lave et computerspil i stedet for en film?
"Jeg har altid haft et nært forhold til computerspil, ikke mindst på grund af min baggrund som spilanmelder. Da jeg startede på Filmskolen, fandt jeg ud af, at man ikke nødvendigvis behøver at være programmør for at lave et computerspil, og lige siden min første DADIU-produktion, hvor jeg var instruktør på et lille spil kaldet "Plankton", har jeg været hooked på at lave computerspil.
Det fantastiske ved spil er muligheden for at skabe verdner og fortællinger, som spilleren selv skal udforske og interagere med. Hvert eneste spil man laver, er på den måde et lille studie i menneskelig logik og adfærd, hvilket jeg synes er enormt interessant. Det er samtidig befriende at arbejde med et levende medie, hvor intet er støbt i cement, og som altid kan udvides.
Det, jeg brænder mest for i spil, er sammensmeltningen af storytelling og gameplay, hvor de mekanikker der danner grundlag for selve følelsen af spillet, skal fungere i balance med den historie, man gerne vil fortælle. Derudover er spilindustrien i rivende udvikling lige i øjeblikket – især i Danmark – og det er superspændende at være en del af."
Hvordan vil du karakterisere din stil?
"Cartoony og stilrent med et strejf af Pixar."
Hvad finder du mest interessant ved animation?
"Det for mig mest interessante ved animation er at skabe noget ud af ingenting, hvor man selv skal bestemme hver eneste lille detalje. Det er samtidig den unikke følelse af at have et tomt lærred, hvor alt er muligt, og hvor man kan skabe universer, der er lige så store, som ens fantasi tillader."
Hvad er de to-tre vigtigste ting, du har lært på Filmskolen?
"1: Så længe man ved, hvad man gerne vil, kan det aldrig gå helt galt
2: At finde overblikket i alle tænkelige situationer
3: At arbejde sammen med alle typer mennesker."
Teknologien udvikler sig som bekendt lynhurtigt – har du mærket det i løbet af de fire et halvt år, og hvis ja, hvordan? Har det været en velsignelse, en forbandelse eller begge dele?
"En spilengine som Unity 3D har gjort det utrolig nemt at gå fra tanke til handling – man kan prøve ting af lynhurtigt, og det gør det nemt at udfolde sig kreativt."
Hvordan ser dine ønsker og planer for fremtiden ud?
"Mit afgangsspil "Plantman" er tænkt som første kapitel i en stor episk trilogi, og jeg håber at kunne arbejde videre på projektet gennem mit eget spilfirma Exploding Cow. Derudover glæder jeg mig bare til at lave mange flere fede spil i fremtiden."
Download "Plantman".
af Mai Ulrikka Sydendal.
"Ø" er en poetisk fortælling om en mand, der bor alene mellem himmel og hav. Filmen er en visuel rejse gennem de forskellige sindstilstande, eneboeren gennemgår, da han en dag bliver forstyrret i sin ensomhed.
Kan du beskrive dit værk i én sætning.
"En visuel rejse gennem fem stadier af ensomhed."
Hvordan vil du karakterisere din stil?
Jeg kan godt lide at arbejde ud fra stemninger og følelser. Jeg tager ofte udgangspunkter i de skjulte ting og indre konflikter, som visualiseres i billedforløb, der prøver at tale mere til de mentale rum end de konkrete. Jeg laver nok generelt film, der skal mærkes – mere end de nødvendigvis skal forstås. Desuden arbejder jeg med de små ting, og er glad for detaljer og det langsomme tempo.
Hvad finder du mest interessant ved animation?
"Animation inviterer til at åbne døre til nye verdener og andre måder at fortælle historier på. Det er et medie, der er fyldt med fantasi, da man skal skabe alt fra bunden, og der er uendelige metoder og udtryk til at formidle de ting, man vil fortælle."
Hvad er de to-tre vigtigste ting, du har lært på Filmskolen?
"Jeg har først og fremmest lært mig selv meget bedre at kende. Gennem de udfordringer, Filmskolen har givet, har jeg fundet ind til kernen af, hvordan jeg bedst arbejder, og hvilke slags film jeg gerne vil lave. Jeg har lært at stole på min egen proces og arbejde mere intuitivt med et medie, der normalt er meget kontrolleret."
Teknologien udvikler sig som bekendt lynhurtigt – har du mærket det i løbet af de fire et halvt år, og hvis ja, hvordan? Har det været en velsignelse, en forbandelse eller begge dele?
"Jeg ser teknologi som et værktøj, der først og fremmest kan gøre det muligt at arbejde hurtigere og mere effektivt, men som i høj grad også udvider paletten af udtryksmuligheder. Jeg mener ikke, at de digitale muligheder skal bruges som erstatning eller efterligning af den analoge stil, men at hvert medie har sin fordel og sit udtryk. Derfor er det en velsignelse, at arbejdet bliver lettet og udtryksmulighederne udvides, men en forbandelse når metoder som stop-motion og direct animation bliver erstattet og alting kommer til at ligne hinanden i et poleret 3D-look."
Hvordan ser dine ønsker og planer for fremtiden ud?
"Lige nu drømmer jeg om at få et troldmandsværksted, hvor jeg har mulighed for at eksperimentere og skabe nye udtryk. Jeg vil grave endnu dybere ned i det eksperimenterende filmsprog, som undersøger mentale og drømmende stadier frem for konkrete virkeligheder."
Se "Ø" på Filmskolens hjemmeside.