Fra Matador til Riget

NY BOG. Holger Juul Hansen fortæller om et liv viet til skuespillerfaget. Erindringsbogen "Sol og tunge skyer" udkommer i dag den 27. maj.

"Hansen, Hansen. De er idiot" – Det var den reaktion, Holger Juul Hansen fik fra sin chef i isenkrambutikken, da drømmen om at blive skuespiller blev afsløret.

Heldigvis tog den unge Hansen ikke chefen alvorligt. Det blev til en lang og succesrig karriere, som erindres i bogen "Sol og tunge skyer", der udkommer den 27. maj 2011.

Sol og tunge skyer

Bogen kan købes i Filmhusets Film- og Boghandel.

Forlag: Gyldendal

Vejledende pris: 299,95 kr.

Holger Juul Hansen, som vi husker for rollen som bankdirektør Varnæs i "Matador", er den eneste danske skuespiller, der er blevet hædret med en Bodil to gange for samme rolle, nemlig som Doktor Moesgaard i "Riget". Nu deler den 87-årige skuespiller ud af historier i selskab med flere af Danmarks folkekære kolleger som Helle Virkner, Bodil Kjer, Poul Reichart og mangle flere.

Men det har ikke været skuespil det hele. Holger Juul Hansen fortæller også om ægteskaberne med den 20 år ældre operettesangerinde Else-Marie og den 20 år yngre primaballerina Inge, og om livet med børn og børnebørn.  En bog, der også er et stykke dansk film-, teater-, og tv-historie.            

Sol-og-tunge-skyer_Holger_J