"Fra Thailand til Thy". Foto: Henrik Ipsen
Af Allan Berg Nielsen
Stedet introduceres i smukt fotografi, Lars Skree og Henrik Bohn Ipsen er fotograferne. Der er myndighed over disse billeder. Et jysk landskab, som er meget, meget mere end et vindblæst hjørne af Danmark. Det er en egn og en befolkning med en særegen livsstil og en stor værdighed og en bevaret integritet. Bekræfter fotografiet for mit blik, som er dannet tilbage i romantikken. Kvinden, det til en begyndelse handler om, introduceres tilsvarende smukt og sikkert. Hun er egentlig fremmed her, men er så integreret, som det har været mulig at blive, når man ser anderledes ud og er fra den anden side af Jorden. Og så begynder fortællingen, det er som det skal være, jeg er tryg. Fra dokumentarens begyndelse, i del 1, "Fra Thailand til Thy". Og jeg skal bestemt nok blive ved den, det mærker jeg fra første begyndelse. For der er jo en ægte historie derfra, en kærlighedshistorie. Som fortsætter og finder sin afslutning i del 2, "Fra Thy til Thailand".
Fra Thailand til Thy
Kvinden skal formidle et ægteskab. Det har hun gjort før, fundet kvinder hjemme i sin landsby og placeret dem hos mænd her. De holder sammen, og vi lærer to af dem at kende. Hun har nu igen tre måneder til det, et turistvisums afmålte tid. Og personen, en søsterdatter, som det nu gælder, ankommer og kastes befippet ud i det. Kontaktannonce, svar, udvælgelse, mødet med manden. Han hedder Kjeld. Han er rar og genert. Hjælperne tager af sted, hun står fortabt i entrédøren til mandens hus, den første virkelig gribende scene. Hvordan skal det gå? Med denne unge kvinde, Kae hedder hun …
Det er godt nok tv-dokumentar, men det ser ikke ud som journalistik. Det er en elementær fortælling, som jeg vil kende fortsættelsen og den foreløbige slutning på. Lykkelig? (Men der er en slags pligtstof, noget jeg skal forstå, og fortællingen foregår ligesom inde i en socialantropologisk undersøgelse).
Det er et studium af et særligt og varmt miljø og i et storslået landskab. En anden mand valgte sin kæreste på samme måde, og nøgternt fortæller han, det var "ikke kærlighed, men jeg syntes, hun var pæn