Gratis afgangsfilm i Grand Teatret

EVENT. Københavns Film og Fotoskole præsenterer i morgen den 19. december efterårsholdets afgangsfilm. Arrangementet foregår i Grand Teatret, det er gratis og alle er velkomne.

De sidste to måneder har ni hold fra Københavns Film og Fotoskole arbejdet på efterårets afgangsfilm. Filmene, som er vidt forskellige, handler om venskab, loyalitet, frygt og mod og at turde kaste sig ud i det ukendte.

Se bl.a. Martin Brygmann i "Maven" om et ungt par, der i en alt for tidlig alder finder ud af, at de skal være forældre og må forholde sig til en fremmed situation og en livsændrende beslutning.

De ni afgangsfilm præsenteres til premierevisning i Grand Teatret torsdag den 19. december kl. 12.00 og 14.00. Alle er velkomne som publikum og arrangementet er gratis.

Billetter skal bestilles på www.grandteatret.dk eller på tlf. 3315 1611.

Tags: