Grønlandsk film kører på nu-gør-vi-det-sgu-energi!

NYT KOSMORAMA. Filminstituttets tidsskrift Kosmorama tager pulsen på grønlandsk film. Læs det nye nummer, der netop er udkommet med interviews og overblik.

En lillebitte branche i et kæmpeland, hvor det er dyrt og besværligt at filme. Forsvindende få penge til filmproduktion. Stor udenlandsk interesse, men ofte af den slags, der jager "hor, mord og ildebrand" eller autentisk-etniske statister mere end ligeværdige partnerskaber. 

Produktioner, hvor midlerne er små, og hvor høj som lav slæber gear og tømmer skraldespande. Talrige samarbejder på kryds og tværs af det nordatlantiske og arktiske område, som ikke lader sig forstyrre af antikverede koloniale grænsedragninger. Et sted, hvor rigtig meget lader sig gøre på grund af nu-gør-vi-det-sgu-energi. 

Det er grønlandsk film anno 2021. Og der er godt gang i butikken.

Fire stemmer og et overblik

Mød fire centrale filmfolk fra Grønland, og få et vue over grønlandsk filmhistorie i det nye nummer af Kosmorama, Filminstituttets tidsskrift for filmforskning og filmkultur.

Anders Grønlund, der er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, står for den historiske oversigtsartikel og samtlige interviews. Han har talt med:

Otto Rosing, der er manden bag 'Nuummioq' (2009), den første spillefilm produceret med udelukkende grønlandsk finansiering. Han sammenligner filmproduktion i Grønland med at løbe så hurtigt hen over tynd is, at man ikke falder i.

Emile Hertling Péronard, der blandt meget andet har produceret dokumentarfilmen 'Sumé – lyden af en revolution' (2014), maler et lidt andet billede af grønlandsk filmproduktion.  Péronard mener, at "man laver film med den ene hånd og laver branchen med den anden". Og efterlyser i øvrigt et grønlandsk filminstitut.

Nina Paninnguaq Skydsbjerg Kristiansen kaster lys over, hvad en "caffe latte-grønlænder" er – for sådan en er hun selv, forlyder det. Hun er desuden grønlandsk films altmuligkvinde, men nok mest producent, ejer og grundlægger af produktionsselskabet PaniNoir.

Nivi Pedersen er bedst kendt som skuespiller i den svensk-islandske serie 'Tynd is' (2020). Men hun er også dokumentarist og har været "fikser" ved internationale storproduktioner i Grønland, hvor der er behov for kulturel oversættelse. Pedersen forholder sig blandt andet til forskellen mellem at lave film med grønlændere og med folk "udefra".

Lars-Martin Sørensen er redaktør for Kosmorama, Filminstituttets tidsskrift for filmforskning og filmkultur. Find tidligere temaer og artikler på kosmorama.org, der også rummer artikler på svensk, norsk og engelsk.


Grønland i Cinemateket

Mød flere af filmfolkene i Cinematekets serie 'Håbets ø', der præsenterer nye grønlandske stemmer med film og debat. Serien varer frem til 30. november.

Læs mere og køb billetter