Gulabi Gang vinder to National Awards i Indien

PRISER. Den norsk-danske dokumentar "Gulabi Gang" fik i sidste weekend overrakt "National Awards Best Film on Social issues" af ingen mindre end Indiens præsident Pranab Mukherjee. Filmen modtog også prisen for bedste klipning.

Ved de 61. National Film Award i Indien modtog "Gulabi Gang" priserne for Best Film on Social issues og bedste klipning. Filmen handler om en revolution i sin vorden blandt de fattigste af de fattige i Bundelkhand i Indien. De lyserødtklædte kvinder i Gulabi Gang giver sig selv helt og fuldt ud i kampen mod kønsbestemt vold, kasteundertrykkelse og udbredt korruption.

En National Film Award er den mest prominente pris en film kan modtage i Indien.

Gulabi Gangs website kan man læse mere om organisationen og dens leder Sampat Pal Devi, som portrætteres i filmen.

Filmen er instrueret af Nishtha Jain og er produceret af norske Piraya Film i koproduktion med Final Cut for Real ved Anne Köhncke og Signe Byrge.

Gulabi Gang kan opleves på Filmstriben.

Trailer 

Tags: