Hævnen set af 400.000

BIO-TAL. Publikum har taget Susanne Biers "Hævnen" til sig. Mandag rundede den 400.000 solgte billetter.

Susanne Bier har endnu engang bevist, at hun kan lave film til et stort publikum. På ti år er 16 danske film blevet set af mere 400.000 gæster. Tre af dem er instrueret af Bier.

Danske film siden 2001 set af mere end 400.000

Hævnen* (Susanne Bier) 2010 400.362
Far til Fire på japansk* 2010 430.417
Sorte kugler 2009 404.777
Flammen & Citronen 2008 673.741
Blå mænd 2008 438.047
Drømmen 2006 407.818
Far til fire gir aldrig op 2005 506.770
Nynne 2005 425.920
Kongekabale 2004 552.247
Min søsters børn i Ægypten 2004 466.480
Brødre (Susanne Bier) 2004 424.479
Min søsters børn i sneen 2002 525.493
Elsker dig for evigt (Susanne Bier) 2002 506.493
En kort en lang 2001 584.067
Anja & Viktor 2001 572.052
Min søsters børn 2001 413.077

Kilde: Danmarks Statistik. *Kilde: Fafid

"Hævnen" er den danske deltager i Oscar-kapløbet i kategorien Best Foreign Language Film, og ifølge det amerikanske branchewebsite IndieWIRE er "Hævnen" én af seks favoritter til at vinde.

"Olsen-Banden på de bonede gulve" og "Sandheden om mænd" har også klaret sig flot her i efteråret, hvor de er set af henholdsvis 285.986 og 79.928 biografgæster.

Det samlede antal solgte biografbilletter til danske film er i år med to måneder tilbage 2.089.690 mod 2.407.918 i hele 2009. Mikkel Nørgaards "Klovn" og Martin Miehe-Renard "Min Søsters Børn 4" får premiere i midten af december.

Aktuelt billetsalg

Kommende biograffilm