Henrik Bo Nielsen ny formand for European Think Tank

Billede til artiklen Henrik Bo Nielsen ny formand for European Think TankUnder den netop overståede Cannes-festival afholdt European Think Tank on Film and Film Policy sin første ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen blev DFI's direktør, Henrik Bo Nielsen, valgt til ny bestyrelsesformand efter afgående Anders Geertsen.

European Think Tank on Film and Film Policy blev i 2007 på dansk initiativ etableret som en stort anlagt tænketank om europæisk films fremtid og tæller foreløbig Polen, Spanien, England, Frankrig og Danmark som medlemmer.

Tænketanken har i sit første år blandt andet stået som arrangør af en tredages workshop i Wien i april om de faktorer, der påvirker de europæiske films muligheder for at komme ind på det internationale marked.

I september afholder tænketanken yderligere en konference i Krakow i Polen om, hvordan den offentlige filmstøtte kan tilpasses til at imødegå globaliseringens og digitaliseringens udfordringer. Konferencen afholdes under Council of Europe's Film Policy Forums auspicier.

Tænketankens direktør er fortsat Henning Camre.

Læs mere
www.filmthinktank.org