I sidste uge udkom historiker Mikkel Kirkebæks bog 'Den yderste grænse – danske frivillige i de baltiske uafhængighedskrige 1918-1920', der afdækker den underfortalte danske deltagelse i kampen mod bolsjevismen i Sovjet – en af de mest kontroversielle affærer i dansk politik i mellemkrigstiden. Det var i forbindelse med hans omfattende research og forskning i emnet, at Kirkebæk kom på sporet af de eneste levende billeder fra den estiske uafhængighedskrig. Filmen blev optaget af to danske krigskorrespondenter og filmfotografer – løjtnant W. Møgeltoft-Jørgensen og assurandør Asbjørn Bech – og nu kan den ses på streamingsitet 'Danmark på film':
Se filmen 'Hvor der kæmpes mod Bolschevikerne' (1920)
"Jeg vidste fra de skriftlige kilder, at der eksisterede filmmateriale fra Estland i denne periode," fortæller Mikkel Kirkebæk. "Men det eneste, der var tilgængeligt, var i meget lav kvalitet og uden forklarende kontekst til billederne. Derfor valgte jeg at kontakte Filminstituttets arkiv i håb om at lokalisere den fulde film.
Arkivet fandt frem til filmoptagelserne, der gennem en restaurering i Holland blev gjort visningsparate. Og det var lidt af et scoop at få en hel film fra perioden, der samtidig satte billederne ind i en historisk kontekst."
Filmen følger korpset af 200 danske frivillige soldater, der blev oprettet på privat initiativ for at bistå de estiske og lettiske folk i deres kamp for frihed og selvstændighed. Og med sin levende miljøskildring, der blandt andet kommer rundt om de danske frivilliges møde med den berygtede kosakleder Stanislav Bulak-Balakhovitj og soldaternes færden i Tallinn, Tartu og Pskov, giver filmen et unikt indblik i perioden. Det var ifølge Kirkebæk et væsentligt supplement til de traditionelle historiske kildetekster.
"Film kan biddrage med noget, man ikke finder i de skriftlige kilder eller stillbilleder. Film giver et detaljeret indtryk af samfund og nogle mere fuldkomne miljøskildringer, som man ikke får på samme måde fra det øvrige materiale. På den måde kan film være en fantastisk supplerende kildegruppe i historisk forskning," siger Kirkebæk.
International interesse
Der er allerede nu stor interesse for filmen i de baltiske lande – for som Kirkebæk påpeger, var uafhængighedskrigene en afgørende begivenhed i landenes historie. I en dansk kontekst svarer det lidt til at finde levende billeder fra eksempelvis Slaget ved Dybbøl.
"For esterne er det de eneste levende billeder af selve nationens fødsel, der findes, og det har selvfølgelig en stor værdi for dem at kunne se filmklip fra de kampe og den tid, der skabte deres nation. Ikke mindst fordi denne historie også knytter an til nutiden: I begyndelsen af 2020 kommer 200 nye danske soldater til Estland som en del af NATO's fremskudte forsvar – nøjagtigt det samme antal, som vi sendte derover for godt 100 år siden.
For esterne og letterne handler denne film altså ikke bare om datiden, men også om en form for samhørighed og våbenbroderskab, der både er forankret i historien og trækker tråde til i dag."
Kirkebæk forklarer desuden, at det har afgørende betydning, at denne type historisk materiale bliver gjort frit tilgængeligt – både for borgere og historikere – på tværs af landegrænser, så man får mulighed for at dykke dybere ned i historien.
Allerede nu har flere krigsmuseer og historikere i både Estland og Letland udtrykt stor interesse for filmen, der blandt andet vil indgå i udstillinger.